mandag den 18. februar 2019

Mor livet

Lige for tiden synes jeg dæleme indimellem, at det er hårdt at have 2 børn. Bent er i gang med kørekort, så han er til teori 2 aftener om ugen plus han så også er ude og køre minimum 4x45 minutter i ugens løb.

Så ja indimellem kommer tålmodigheden gevaldigt på prøve. Silas prøver mange grænser af lige nu, og indimellem er det altså svært ikke at grine af ham, selv om han absolut ikke skal se, jeg gør det. Fx har han fundet ud af, hvordan han kravler op på vores sofabord, og han kan jo for pokker slå sig gevaldigt, hvis han falder ned, så jeg skal jo have ham stoppet. Men så hjælper det så ikke, at Niclas også griner højlydt, når mor her farer rundt efter storebror, som jo på ingen måder har tænkt sig at stoppe med at lave ballade. Altså de banditter!!!!

Silas har haft vinterferie sidste uge. Så længe jeg er hjemme, kan jeg ikke se, hvorfor han ikke skulle være hjemme i diverse ferier. Jeg ser ingen grund til at sende ham af sted, for selv at få ro derhjemme. Han har så også været lidt ramt af feber i perioder de sidste par uger, så det har været praktisk nok, at han har været hjemme.

Det har dæleme også været en hård omgang med alt det sygdom vores lille mus har været igennem. Niclas er heldigvis gået så nogenlunde fri, så vi håber det fortsætter med fremgang ved Silas. Men der er desværre rigtig mange, der er syge for tiden, så tvivler på, at vi kan sige vi er sluppet for denne omgang, men vi har jo lov til at håbe.

I sidste uge blev Niclas allerede blevet 7 måneder. Vildt, så hurtigt tiden går. Han klarer sig fortsat super godt. Ja, selvfølgelig er han en anelse bagud på nogle områder - det vidste vi sådan set også godt, at han muligvis godt kunne være pga. den tidlige fødsel - men han er ved at være godt med, og vi kan se klare fremskridt, så det er jo hovedsagen. I næste uge kommer sundhedsplejersken sammen med en fysioterapeut, så må vi se, hvad de siger. 


lørdag den 2. februar 2019

Niclas fik sit navn

I søndags oprandt dagen for Niclas' barnedåb endelig... 


Weekenden op til blev brugt på at ordne de sidste småting og så få hentet nøgle og dækket borde, så det hele var klar til søndag. 

Nu var det jo kun lige knap 1 år siden Silas blev døbt (i mandags var det 1 år siden), så vi havde (heldigvis) gemt alt pynten fra Silas' barnedåb, så det var ikke alverden, vi skulle ud og have fat i. 

Vi var så heldige, at vi først skulle være i kirken kl. 10 søndag, og gudstjenesten startede kl. 10:30, så vi skulle ikke ALT for tidligt op. Men begge unger kom op og fik noget morgenmad - Silas plejer ikke at gide spise særlig meget om morgenen, så vi var lidt nervøse for, om han nåede at spise noget inden vi skulle i kirken. Men det gjorde han, så han var i godt humør, da vi kom hen i kirken. 

De klarede det begge så utrolig godt i kirken. Niclas sov mere eller mindre fra det hele, og Silas faldt også i søvn ved mormor, så der var ikke noget bøvl med dem. 

Selve festen blev også holdt samme sted som vi holdt Silas'. Vi havde dog valgt at få maden ude fra denne gang, men det var bestemt heller ikke dårligt. Vi fik maden fra Jysk Diner, hvor vi tidligere har fået fra, og heller ikke denne gang skuffede det. Det smagte simpelthen bare så godt, og der var udelukkende rosende ord om maden, så helt dårligt kan det jo næppe have været. 

Det var helt overvældende, så mange gaver lillemanden fik, og der var ikke 2 ens, så det var jo helt perfekt. 

Dagen forløb simpelthen lige efter bogen, og vi var hjemme ved 18:30 tiden, og der havde vi 
ryddet alt op deroppe og fået afleveret nøglen. Og vi kan se tilbage på endnu en barnedåb med en masse gode minder, som vi kan dele med Niclas, når han bliver lidt ældre. 



tirsdag den 22. januar 2019

Prøver

Ja, selv om jeg ikke helt kan beslutte, hvad der skal ske med bloggen, så kan jeg jo godt prøve at blive lidt bedre til at blogge... 

Og hvilket tidspunkt er bedre end et som nu, hvor begge unger sover tungt, og manden sidder og ser et eller andet i fjernsynet (som ikke har fanget mig).  Og nu, hvor jeg har pakket barnedåbsgaver fra mine forældre og min bror ind, samt ordnet lidt forskelligt andet til barnedåben ind, så kunne jeg jo lige sætte mig ved computeren et par minutter. 

Vores lille mand skal døbes på søndag. Det skal nok blive en god dag. Vi bliver 46 i alt - jeg er så taknemmelig for at der er så mange, som vil være med til at fejre vores lille guldklump. Eller ja lille er han jo ikke længere. Han rundede 1/2 år i sidste uge og vægten har passeret 7,5 kg, så det går absolut fremad. 

Silas er stadig ikke helt på toppen. Han har ikke været i vuggestue lidt over 2 uger nu. Vi vil gerne lige have ham lidt mere på højkant, inden vi sender ham af sted. Hans hosten er helt tosset for tiden. og han har indimellem svært ved at trække vejret netop fordi han hoster. I nat måtte jeg tage ham op og tage ham med over i vores seng (ja, så vi sov 2 voksne og 2 børn i vores dobbeltseng, og der var ikke meget plads at give af, vil jeg godt lige sige), og der faldt han hurtigt i søvn, men jeg var ikke i tvivl om at  han trak vejret, for han trak vejret meget tungt. Håber snart han er rask igen, for det her er altså ikke sjovt. Og jeg håber han har det så nogenlunde til barnedåben - ellers bliver det en lang dag, så kryds lige fingre ☺

Og så lige et billede af søndagens midtpunkt... vores lille charmetrold. Han er simpelthen så skøn.  

mandag den 21. januar 2019

Skal - skal ikke

Det kommer næppe bag på mange, at jeg praktisk talt er elendig til at få blogget. Men ja, der er altså bare vigtigere ting at tage sig til, når der er 2 krudtugler i huset. 

Og mine børn kommer altså før bloggen - sådan er det bare. 

Jeg har derfor igennem længere tid gået og tænkt over, hvorvidt jeg skal lukke bloggen ned, når mit domæne skal fornyes til efteråret, eller om jeg skal beholde den lidt endnu. Og jeg er ikke rigtig kommet nærmere en beslutning endnu. 

Jeg er jo glad nok for at have dette frirum, men samtidig synes jeg bare også det er en anelse kedeligt, når jeg måske "kun" får blogget hver 2. eller 3. uge. 

Men ja.... det kan da også være, jeg stille og roligt får mere tid, når først Silas er helt kørt ind i vuggestue - når han altså starter igen -  men nu må vi se. Jeg kan ikke love, jeg får mere tid sådan lige med det samme. 

Året hvor....

Har tidligere lavet sådan et "året hvor" indlæg, når vi er kommet ind i et nyt år, og i år gør jeg det så igen.

2018 blev året hvor: 
  • vi holdt barnedåb for vores første mirakel. 
  • vi fandt ud af, at Silas, stik imod alle odds, skulle være storebror. 
  • vi oplevede alle vordende forældres mareridt, da fødslen pludselig var i gang, og Niclas kom meget akut til verden - 2 måneder for tidligt. 
  • vi for alvor stiftede bekendtskab med ordet "præmatur". 
  • jeg gennemførte et meget akut kejsersnit helt alene. 
  • jeg ikke helt har fået blogget helt så meget, som jeg gerne ville. 
  • sommeren var helt uovertruffen - og jeg tilbragte en stor del af den på neonatal afdelingen på Kolding Sygehus. 
  • min mor fyldte 60. 
  • jeg traf en beslutning om at blive steriliseret - efter den oplevelse med Niclas' for tidlige fødsel, turde jeg ikke tage flere chancer med endnu en graviditet. 
  • jeg blev opereret for galdesten. 
2019 bliver året, hvor:
  • Vores 2. Lille mirakel Niclas skal døbes. 
  • Silas er startet i Vuggestue. 
  • Jeg skal nyde en sommer uden at være gravid. 
  • Jeg vil overveje Bloggens fremtid nøje. 
  • Vi endelig skal til Skiveren igen. 
  • Vi får lavet nogle småting herhjemme, som virkelig pynter. 
  • Vi skal fejre endnu en 1 års fødselsdag. 
  • Silas og jeg var indlagt små 3 dage på børneafdelingen. 
Der skal selvfølgelig nok ske en masse andre spændende ting, men det tager vi som det kommer. 

torsdag den 10. januar 2019

2019

Ja, 2019 er allerede lidt over en uge gammel, men det er første gang i år, jeg får blogget. 

Håber I alle havde en rigtig god jule- og nytårsaften. Her på matriklen forløb begge ganske udmærket. 

Vi fik en masse god mad og en masse gode julegaver, så på det punkt, kan vi ikke brokke os. Og selskabet var også helt i top. 

Nytårsaften forløb stille og roligt - som det nu engang gør med 2 små børn i huset, og da vi passerede midnat kunne vi se tilbage på endnu et begivenhedsrigt år. 

2019 startede med at Silas begyndte i vuggestue onsdag i sidste uge, og det gik simpelthen over al forventning. Han faldt godt til allerede den første dag, og anden dag han var der, gik jeg en lille tur, så han selv kunne prøve at være der. Han var der så alene små 20 minutter inden jeg kom og hentede ham, og han havde simpelthen hygget sig så meget. 

Fredag morgen var jeg så til åbningsfest i Silvan i Kolding. Jeg stod op kl 5, for at komme ind og stå i kø, så jeg kunne få fat i 9 ltr vægmaling til 10 kr (mente det var det værd, at stå tidligt op og stå i kø, for at spare penge på netop maling, for det skulle vi bruge til den ene væg i stuen). Mødtes så med min bror derinde, for der var også lige et par ting, han skulle have. Vi fik så også både kaffe og rundstykker mens vi ventede, og ja eftersom der kun stod 3 før os, da vi ankom deroppe kl. 5:45, så fik vi altså også de kø tilbud, vi skulle have. 

Da jeg kom hjem fik jeg lavet morgenmad til Silas, og da jeg så gik ind og ville vække ham, besluttede jeg ret hurtigt, at han ikke skulle af sted. Hans næse løb, han hostede som en gal og havde feber. Weekenden gik så med at min lille mus var syg, og vi troede så egentlig han var i bedring, men mandag ændrede den opfattelse sig så. 

Mandag morgen, da Silas vågnede, var han helt bleg og han havde næsten 39 i feber. Jeg tog ham så med ind i stuen, hvor han bare sad ved mig og hang. Han ville ikke spise og drikke, uanset hvad vi så end tilbød ham. Han bare græd og græd og hans pande brændte. Jeg ringede så til lægen for at få en akuttid, og fik så en tid kl. 14:15, men skulle selvfølgelig ringe, hvis det blev værre. 

Omkring ved 13:25 tiden var jeg så nødt til at ringe til lægen, for hans almene tilstand var forværret og han sad bare og kiggede ud i luften og seriøst hev efter vejret. Lægen tog ham så ind med det samme. Hun kiggede på ham og sendte os så videre til børneafdelingen, hvor han kom hele den store tur igennem. 

Da vi kom ind på børneafdelingen, blev vi modtaget af en sygeplejerske, som straks monterede en SAT-måler og inden vi fik set os om, var han under mistanke for meningitis, som jo så også medførte, at min lille mus skulle have taget en rygmarvsprøve. Og da den var taget smækkede fælden, og vi skulle være isolerede i minimum 24 timer. Og jeg kan love jer, det var lange 24 timer. 

Men tirsdag ved 17:30 tiden fik vi så beskeden, at vi ikke længere var isolerede. De havde udelukket det var meningitis, det var heller ikke rs virus eller lungebetændelse. Men vi skulle alligevel lige blive der indtil i går, hvor Silas lige skulle have taget blodprøver, for at være helt sikre på, at alle værdier stadig lå, hvor de skulle. 

I går morges fik han så taget blodprøver, og vi fik gjort os færdige og kom hen og fik noget at spise, og så fik Silas også lige brugt lidt energi på at lege med de forskellige legesager inden vi gik tilbage til stuen. Vi sad så og så lidt Ramasjang, inden sygeplejersken og en læge kom ind og meddelte, at blodprøverne så fine ud, så vi måtte udskrives. Det var simpelthen den bedste nyhed. Min bror hentede os så ovre på sygehuset, og så gik turen hjem til Bent og Niclas. 

Silas er stadig ikke helt på toppen. Han har stadig feber, han hoster og er stadig ikke helt sikker på benene. Men vi har da også en åben indlæggelse gældende til mandag morgen kl. 8, så nu må vi se, hvordan det går henover weekenden. Har været så bekymret for, om Silas fejlede noget alvorligt og helt ærligt, så gjorde det mere ondt på moren end på Silas (er jeg sikker på), da han skulle have taget rygmarvsprøve. 

Men nu skal han bare ovenpå igen. 

Håber I alle er kommet godt ind i 2019. 

søndag den 30. december 2018

Året der gik 2018

Så er endnu et år ved at være omme - og hvilket år. Jeg har igen i år lavet et "Året der gik" indlæg, hvor I kort kan læse om mit 2018:

Januar:
  • Efter en skøn jule- og nytårsaften startede vi med at slappe af de første dage i januar. 
  • En del af måneden gik med at planlægge det sidste af Silas' barnedåb og få styr på de sidste detaljer med kirken. 
  • Vi fik holdt en helt perfekt barnedåb sidst i januar. Det var skønt at så mange ville være med til at fejre vores lille guldklumps første store fest. 
  • Bent startede i praktik på en af genbrugspladserne i Kolding. 
Februar: 
  • Silas var syg det meste af februar måned med feber og slem forkølelse. Vi var endda også omkring børneafdelingen på Kolding Sygehus, men der var heldigvis ikke andet end forkølelse og en mulig luftvejsinfektion, som dog skulle gå væk af sig selv. 
  • Silas rundede et halvt år, og dagen skulle selvfølgelig fejres med at han fik gaver både af os og af mine forældre og min bror. 
Marts: 
  • Marts startede med at vi fejrede min brors 31 års fødselsdag. Silas havde en hel fest over at pille ved onkels gaver - hvor der er gaver med gavebånd, der er der Silas - og selvfølgelig lod onkel ham hjælpe med at åbne gaverne. 
  • Silas blev så nogenlunde rask efter at han havde været syg i mere end 1 måned. Vi andre nåede også at blive syge i mellemtiden, så det var rigtig hyggeligt herhjemme. 
  • I slutningen af marts - tirsdag inden påske - fandt vi ud af, at jeg - helt og aldeles uventet - var blevet gravid igen. Fik en tid ved lægen dagen efter, hvor det blev bekræftet. Vi gik hele påsken og "gemte" på den gode nyhed, for vi vidste jo ikke, hvor langt jeg var henne. 
  • Det blev påske, og vi havde en god og hyggelig påske. 
April: 
  • Jeg fik besked fra sygehuset om, at de i denne graviditet ville følge mig ekstra nøje, fordi graviditeten med Silas ikke havde været helt problemfri (han var jo meget lille grundet et manglende blodkar i navlesnoren). 
  • Jeg kom til den første kontrolskanning på sygehuset, og stor var overraskelsen, da vi fik at vide, at jeg faktisk var små 6 uger længere henne end beregnet, og terminsdatoen blev rykket frem til 14. september (i stedet for 22. oktober), hvilket var præcis samme dato, jeg havde termin med Silas sidste år. Vi fik samtidig at vide, at vi ventede endnu en dreng. 
  • Vi kunne afsløre den store nyhed om, at Silas skulle være storebror, og reaktionerne var overvejende positive. 
  • Jeg havde fødselsdag og kunne fejre en hyggelig dag i familiens skød. 
Maj:
  • Sommeren kom for alvor til Danmark i maj måned. Lidt træls, når jeg nu ikke kunne være særlig meget ude i solen.
  • Bent, Silas og jeg var med mor i Odense, hvor hun skulle igennem en skanning, da de mistænkte at hun havde en blodprop i lungerne - der viste sig heldigvis ikke at være noget. 
  • Vi begyndte så småt projekt "gør klar til ny baby" herhjemme. 
  • Det blev mors dag - min første som mor. 
Juni:
  • Juni måned gik egentlig uden der skete det vilde. Det var stadig sommer i det lille land. 
Juli:
  • Juli startede med, at vi var til 3D skanning, hvilket vi jo også havde været med Silas. Vi fik en masse skønne billeder med hjem, som vi rigtig ville nyde frem til Niclas skulle komme til verden senere på året. 
  • D. 13. juli vil være en dag, jeg husker længe fremadrettet. Jeg vågnede om morgenen med mavesmerter. Var om aftenen til kontrol på fødegangen, som mente det var noget muskulært. Jeg blev sendt hjem, men måtte senere hentes i ambulance og køres på fødegangen, hvor de konstaterede at fødslen var i gang - knap 9 uger for tidligt (uge 31+1). 
  • Om natten mellem d. 13. og 14. juli kom lille Niclas til verden 42 cm lang og med en vægt på 1665 gram. 
  • Fra fødslen og resten af måneden ud, lå Niclas og jeg på Neonatal, hvor vi også lå med Silas. Det var nogle lange dage, men det var nødvendigt for at Niclas kunne komme godt fra land. Han tog da også fint på og klarede sig i det hele taget bare super fint. Alle læger og sygeplejersker var imponerede over ham, og de roste ham alle til skyerne. 
August:
  • Vi startede måneden med at være indlagt endnu. Men vi fik at vide, at vi indenfor den første uge af august skulle regne med at komme hjem.
  • Niclas var til hørescreening, som han selvfølgelig bestod med bravouor. 
  • D. 6. august fik vi endelig beskeden, som vi havde ventet på. Vi måtte komme hjem d. 7. august. 
  • Vi kom hjem, og det var simpelthen den skønneste følelse at være hjemme i vante omgivelser. 
  • Vi fik overstået en masse  øjenlæge besøg og kontrolvejninger på sygehuset. Niclas tog fortsat godt på, så sygeplejerskerne havde ingen betænkeligheder ved at afslutte os efter små 2 uger hjemme. 
  • Silas fyldte 1 år, og det skulle selvfølgelig fejres. 
  • Min mor fyldte 60.
September:
  • Vi fik i denne måned brev fra kommunen om at der var lavet en anonym underretning om os og at Silas og Niclas mistrivedes og at vi skulle mishandle dem. Vi havde besøg af en fra kommunen, som sammen med vores sundhedsplejerske hurtigt lukkede sagen. Vi fandt ud af, at det var min onkel tidligere samlever (psykisk syg person), som stod bag det, for at prøve at ramme min onkel. 
  • Niclas fortsatte med at tage godt på, og sundhedsplejersken var imponeret over, hvor godt han klarede sig. 
  • Vi fik atter kontakt til min svigermor. 
Oktober:
  • Bent havde fødselsdag, og det skulle selvfølgelig fejres. 
  • Vi fik arrangeret alt omkring barnedåb, så nu manglede vi bare at lave indbydelser. 
  • Niclas fik sin 3 måneders vaccine og blev dårlig af det, så vi måtte lige en tur omkring vagtlægen, som dog kunne berolige os med, at det var normalt, men at vi alligevel skulle holde et ekstra godt øje med ham. 
  • Vi kom stille og roligt i gang med lidt juleforberedelser - fik bl.a. bestilt julekort. 
November:
  • Inden vi fik set os om, var det allerede november. 
  • Mine forældre havde bryllupsdag.
  • Silas og jeg var ude ved en af de piger, som jeg var i terminsgruppe med da jeg ventede Silas. Vi var 3 piger, hvor de 2 af os så havde vores børn med. Det var super hyggeligt, og helt klart noget, jeg gerne ville gentage. 
  • Vi fik pyntet til jul i hele hytten - præcis så hyggeligt som det plejer at være. 
  • Mortens Aften kom, og den blev fejret med en god generalprøve på juleaften. 
December:
  • Vi var på julemesse her i byen og kigge. Det var rigtig hyggeligt. Vi plejer at være af sted hvert år, og i år var selvfølgelig ingen undtagelse. 
  • Vi holdt julehygge 1. søndag i advent for mine forældre, min bror, min svigermor og hendes mand. Det gik rigtig godt, og traditionen tro var vi også nede på torvet og se byens juletræ blive tændt. 
  • Vi tog en hyggetur til Odense - Bent, Silas, Niclas og jeg - hvor vi bl.a. var en tur i Ikea, og så fik vi besøgt et par veninder, når vi nu alligevel var på Fyn. 
  • Jeg blev opereret for galdesten og blev samtidig steriliseret. 
  • Vi fik holdt en rigtig hyggelig juleaften og der var MANGE julegaver til ungerne. 
  • Juledagene blev brugt på hygge herhjemme. 

torsdag den 20. december 2018

4 dage tilbage

Der er nu kun 4 dage til juleaften - hvor vildt er det ikke lige??

VI er heldigvis så godt med, som vi kan være på nuværende tidspunkt. Alle gaver er modtaget og pakket ind. De ligger ikke under juletræet endnu - det ville være at friste skæbnen (eller nok nærmere små Silas fingre *haha*. 

De næste par dage skal vi lige lidt rundt og aflevere gaver og ønske god jul. 

I dag var vi henne i Silas' vuggestue til opstartssamtale, og vi gik derfra med et rigtig godt indtryk. VI glæder os helt til at han skal starte derhenne. Han skulle jo være startet i september, men pga Niclas' for tidlige fødsel, valgte vi at beholde Silas hjemme lidt endnu. Men nu er det tid til opstart. Han skal starte d. 2. januar, og det skal nok blive rigtig spændende. Han så ud til at befinde sig helt fint derhenne, da vi var der i dag ville han ret hurtigt ned på gulvet og lege med de andre, så det tegner rigtig godt. 

*Tænk at min vildbasse allerede skal i vuggestue - føler jo lige, jeg har fået ham*. 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...