tirsdag den 22. maj 2018

Mors dag

Ja, jeg ved godt, det var sidste weekend, der var mors dag, men jeg har bare ikke lige fået skrevet indlægget tidligere, så derfor kommer det først nu.


I år var den første rigtige Mors dag for mig... altså bevares, jeg har selvfølgelig fået gaver af Jessica nogle af de tidligere år, men efter alt hvad hun bød os, så kan jeg på ingen måde længere værdsætte de gaver, og de er væk alle sammen. I år var den første gang, jeg fik mors dags gave af MIT eget barn.


Altså, Silas er jo selvfølgelig for lille til selv at gå ud og købe gave til mig, så han har jo logisk nok fået hjælp af sin far ☺men de var begge af sted inde i butikken og købe gaven til mig (ja, jeg kørte dem til Kolding, fordi de skulle i Kop og Kande, og så sendte Bent mig ind i Føtex imens de handlede gave).


Jeg fik Rosendahl Mors dags hjertet fra i år samt den lille Mor Nisse fra Klarborg, så jeg klager bestemt ikke. De gaver betyder så meget for mig. 




fredag den 18. maj 2018

Der er liv endnu

Ja, varmen har ikke fået taget livet af mig endnu, selv om det dælme føles sådan indimellem. 

Skal da lige love for, at sommeren har gjort sit indtog i vores lille land... allerede nu, har vi haft flere sommerdage i år, end vi havde hele sidste år. Og så er det altså ikke så underligt, at det er lidt op ad bakke at være gravid. 

Jeg er nu allerede 23+0 - hvor bliver tiden dog af.... der er mindre end 4 måneder til termin... jeg har dog på fornemmelsen, at det ender med kejsersnit inden terminsdato, men det er jo op til lægerne at beslutte det. Næste uge skal vi til næste kontrol, for at sikre at Niclas vokser som han skal - det er fordelen ved at der var nogle vanskeligheder med Silas dengang, at jeg nu bliver fulgt ekstra godt. 

Næste uge runder Silas også 9 måneder. Han er kommet så langt de sidste par ugers tid, og det er virkelig sjovt at følge med i. Han kravler næsten - altså han kommer fint frem, når han ligger i sengen eller inde i sofaen, men det kan godt knibe en anelse indimellem, når han ligger på gulvet, men det skal nok komme lige pludselig. 

Silas er begyndt at spise rugbrød med enten makrelsalat, leverpostej eller kødpølse til frokost. Jeg skærer det ud i små hapsere, og så sidder han enten selv og hygger med at spise, eller også hjælper jeg ham lidt, hvis det er for svært at få stykkerne helt op til munden. Han har også et par gange prøvet at spise med en af sine plastikgafler, og det gik faktisk ret ok - taget i betragtning at det var første gang. 

Han er dog også ved at få flere tænder, og det er virkelig noget, der er hårdt for både Silas, mor og far denne her gang... han sover begrænset om natten (nogle nætter sover han kun 6-7 timer) og så er han pylret og indimellem direkte hysterisk, fordi det gør ondt. Og selvfølgelig er det synd for ham, men det gør dælme også ondt på os andre at se ham sådan. 

Lige nu sover han heldigvis, så mor her kunne komme i bad og lige få blogget lidt.. ved godt, det er meget småt med opdateringer fra mig lige pt, men med livet som mor følger altså bare mindre tid til alt muligt andet... men skal nok prøve at se, om ikke jeg kan få skrevet et par indlæg den næste tid. 

Hav en rigtig god pinse alle sammen. 


lørdag den 5. maj 2018

Ting du måske ikke vidste

Syntes det var ved at være længe siden jeg sidst lavede sådan et indlæg, så tænkte jeg lige ville lave et igen. 
  • Da jeg var lille, ville jeg gerne hedde Soleima (spørg mig ikke, hvor i alverden jeg havde det navn fra, men det ville jeg hellere hedde end Mette). 
  • Da jeg var yngre, hadede jeg mit mellemnavn (Doctor). Det var først, da jeg begyndte at arbejde på kontor indenfor international  handel, at jeg begyndte at synes, det at lidt sejt at hedde. 
  • Jeg har, siden han første gang deltog i Vild med Dans, været stor fan af Silas Holst, og det er ham Silas er opkaldt efter. 
  • Før jeg lærte Bent at kende, afskyede jeg sport i fjernsynet, men nu ser jeg stort set alt sport - selv cykling. 
  • Da jeg lærte Bent at kende, spiste jeg aldrig bearnaise sauce, men nu kan jeg godt lide det. 
  • Jeg har siden jeg var 12 år været fan af The Kelly Family - og hører dem stadig. 
  • Jeg har præsteret at se en gyserfilm, som normalt varede omkring 100 minutter, på sølle 32 minutter  - resten af filmen spolede jeg igennem. 
  • Jeg elsker gode gamle danske madretter - og især en del sønderjyske retter. 
  • Jeg elsker at læse, men har haft store vanskeligheder med at kunne læse ret meget siden jeg faldt og  slog hovedet tilbage i 2015 (mener jeg det var). 

tirsdag den 1. maj 2018

At være kejserinde

Nu vil nogen måske studse lidt over overskriften på dette indlæg, men det handler om noget så "enkelt" som kejsersnit. 

Kvinder, der får kejsersnit, omtales nemlig som kejserinder. Og jeg er altså dermed også kejserinde ☺

Jeg var en dag med i en større debat på nettet angående kejsersnit. Der var en kvinde, som tydeligt gav udtryk for, at under ingen omstændigheder ville lade sin krop udsætte for et kejsersnit, for det var (i hendes verden) ikke en normal fødsel. 

Det fik mig lidt op i det røde felt (delvist hormonelt betinget). Ja jeg fik kejsersnit, og selvfølgelig havde jeg da håbet at kunne føde naturligt, men havde jeg gjort det, havde vi muligvis ikke haft Silas i dag, og for mig var min kejsersnitfødsel på ingen måde mindre normal end hvis han var kommet ud via almindelig fødsel. 

Der kan være mange årsager til at en graviditet ender med et kejsersnit - enten planlagt eller (som i mit tilfælde) akut - og det vigtigste er sgu da i bund og grund, at babyen bliver født. 

Jeg synes godt, jeg kan læse rundt omkring på diverse gravid-forældre forummer, at det nærmest er et tabu, at føde ved kejsersnit, og det er sgu lidt synd for alle dem, som ender med kejsersnit ved første fødsel, at de nærmest skal føle sig "forkerte", fordi der sidder nogle bedrevidende madammer, som nok skal fortælle, hvor rigtig en almindelig fødsel er. Ingen fødselsmetode er mere normal end andre - det handler om at bringe et barn til verden. 

Jeg fik kejsersnit med Silas, og ja, jeg har et ar, som jeg vil have resten af livet. Jeg ved ikke, om det også bliver kejsersnit næste gang - det vil tiden vise. Jeg er kejserinde og fandens stolt af det!!!

Allerede maj

Så ramte vi 1. maj... officielt den sidste forårsmåned... synes ellers lige vi er kommet ind i 2018, men tiden er lige gået lidt for hurtigt... 

I fredags ramte jeg datoen, hvor jeg er halvvejs gennem graviditeten med Niclas... kan stadig have svært ved at forstå, at jeg er gravid igen. Men den voksende mave og det faktum, at jeg er begyndt at mærke liv, bekræfter jo bare at det er sandt. 

Silas fylder også 9 måneder senere på måneden - det er jo heller ikke til at forstå. Og om små 4 måneder +/- er han storebror - den dejligste af slagsen. Jeg elsker virkelig den knægt og alle de sjove stunder han indtil videre har givet os. Han har simpelthen det mest vidunderlige smil og når han griner er det altså svært ikke at grine med - ja enhver mor synes jo, at netop hendes barn er det skønneste, men det er Silas nu altså ☺

Vi er så småt ved at finde ind i en fast putterytme, men det er ikke altid Silas er helt enig i, at det er puttetid... indimellem er det altså mere lokkende at sidde inde i sofaen og putte med mor - og det skal der jo altså også være plads til. Han er meldt ind i vuggestue fra 1. september, men eftersom jeg jo også deromkring er på barsel med Niclas, så har jeg ikke tænkt mig at være helt så striks med, hvornår Silas skal af sted, og hvornår han må have en hyggedag hjemme. 



tirsdag den 24. april 2018

Vellykket MD-skanning

I torsdags var Bent og jeg på sygehuset til MD-skanning af junior i maven - og ja han har allerede fået navn, og det skal jeg nok afsløre. 

Men tilbage til skanningen... jeg havde dagene forinden været ret så nervøs for, om alt var som det skulle være. Jeg havde en følelse af at det næsten ville være for fantastisk, hvis 2 graviditeter bare var lige ud ad landevejen, når vi nu måtte så meget igennem for overhovedet at stå  med en positiv graviditetstest. Men alle mine bekymringer viste sig (heldigvis) at være spild af tid.

Niclas, som vi har valgt sidste skud på stammen skal hedde, er helt igennem sund og rask. Og det blodkar, som Silas manglede, og som var skyld i at han havde mere end svært ved at tage på, ja det mangler Niclas ikke.

Så mor er glad!!! ☺

Han blev skønnet til at veje 249 gram i torsdags, hvor jeg var 18+6, og det var helt efter planen og terminsdatoen ser ud til at holde fint. Jeg vil dog stadig blive fulgt ekstra for at lægerne kan holde øje med hans vægt, og de kan holde øje med om moderkagen fungerer som den skal. Og det brokker jeg mig jo ikke over. Hellere blive fulgt for meget end for lidt. 


lørdag den 14. april 2018

Et år ældre

I går var det min fødselsdag. Jeg fyldte 36 år, og for første gang siden jeg rundede 30, havde jeg det godt med at blive et år ældre. 

Jeg havde en rigtig hyggelig dag. Bent havde været ved bageren efter rundstykker i går morges, så vi sad alle 3 og hyggede os med morgenmad inden Silas og jeg kørte Bent på arbejde. Da vi havde sat Bent af, skulle vi lige hjem og hente en pande ved mine forældre, så vi hyggede os lige en times tid hjemme ved dem, inden turen gik hjem og lave mad. 

Min fætter kiggede så lige forbi i går eftermiddags, fordi han skulle have fat i min bror, og så vidste han jo at mine forældre og min bror kom herud i går eftermiddags, så han ville lige komme forbi. 

Mine forældre og bror tog så Bent med hjem, så da de kom til Vamdrup kunne jeg lige slappe lidt af, fordi der var der jo nogen til lige at kigge efter Silas mens jeg bl.a. lige kom i bad - nogle ting er altså bare ikke lige til at klare, mens der er en lille bandit, der ikke vil hverken sove eller ligge og lege på sit tæppe. 

Silas valgte så lige at give sin mor en god gave i går, da hans første 2 tænder endelig brød frem i går. Vi har i længe gået og ventet på, at det skulle ske, og i går skete det så endelig. 

Vi havde en rigtig hyggelig dag og aften, og da Silas sov omkring ved 22 tiden måtte mor her også kaste håndklædet i ringen og kravle i seng - ja ja, trætheden kan altså pludselig komme snigende. Men jeg havde hygget mig, så pyt med at sengetiden kom lidt tidligt ☺

Overraskende og højst uventet

Ja, de af jer, som er venner med mig på Facebook ved godt, hvad jeg hentyder til med denne overskrift. 

Inden påske fik vi nemlig en pænt stor overraskelse... nemlig at Silas skal være storebror til efteråret!!! Det var på ingen måde ventet - jeg mener, jeg tog minipiller. Og så havde vi selvfølgelig også fået at vide i Odense dengang, at jeg ikke kunne blive gravid  naturligt, så det var lidt af et mirakel med Silas, men ikke større mirakel, end at det nu er sket igen. 

Jeg vil ikke komme mere ind på, hvornår det skal være, for jeg ved ikke, hvem der læser med herinde. Men jeg kan afsløre, at vi til skanning sidste uge fik at vide, jeg var noget længere henne, end lægens første terminsdato antydede. Vi ved så til gengæld også, at det bliver endnu en lille dreng vi får. 

Grundet Silas lave fødselsvægt og evne til at tage på, mens jeg ventede ham, vil jeg blive fulgt ekstra denne gang, så de kan følge ekstra godt med i om alt er, som det skal være. 

Men ja, så må I altså indstille jer på, at der nok kommer endnu mere babyspam herinde - så kan I jo selv afgøre om I vil læse med til den tid eller ej ☺

søndag den 8. april 2018

Forår i luften

Endelig er foråret kommet til DK, eller det har det jo været et par dage nu, men det gør det jo ikke mindre skønt. 

Vi har haft nogle rigtig hyggelige dage herhjemme de sidste par dage.. Vi har grillet og haft Silas med ude i haven og hygge lidt. Altså selvfølgelig har vi ikke haft ham med ude for lang tid ad gangen, han har stadig en smule forkølelse, som vi gerne skulle have ham af med, så han skal ikke blive mere syg. Men han nyder at være udenfor, så vi prøver at klæde ham godt på og tage ham med lidt ud og kigge ☺

Jeg har jo altså fødselsdag i næste uge - ak ja, allerede et år ældre - og for første gang i mange år, føler jeg rent faktisk, der er noget ved at blive et år ældre. Jeg føler, jeg har oplevet SÅ meget siden min sidste fødselsdag, så i år gør det mig ikke noget at have fødselsdag, heller ikke selv om jeg bliver 36 år. 

Sidder inde i stuen og nyder foråret, mens Silas ligger inde i soveværelset og sover. Han faldt i søvn på sofaen, så vi lagde ham ind i soveværelset, fremfor at lægge ud i barnevognen og risikere at han vågner. Han har været mega træt de sidste par dage, men han har ikke ville sove særlig meget, så det er med at udnytte, når han endelig tager sig en lur. Jeg elsker livet som mor, men det kan være hårdt indimellem, når han konsekvent står op omkring 6:30 om morgenen og så dagen igennem max sover 2 timer sammenlagt. 

Håber I nyder at foråret endelig er kommet til Danmark, og at det ser ud til, det er kommet for at blive ☺

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...