lørdag den 13. juli 2019

Fødselsdag i vuggestuen

I går holdt vi 1 års fødselsdag for Niclas i vuggestuen, og det var faktisk rigtig hyggeligt. De er ikke så mange børn i vuggestuen de her uge, hvor der er ferie, så begge stuer var lagt sammen plus der var få børn fra en af de små omkringliggende byer,  så det var en lille hyggelig flok, som fejrede yngste arvingen. 

Vi havde bagt kage, som vi havde med derhen - og det var et hit ved de små. Kagen var farvet blå og så var der kakaoglasur på - hvilket var et endnu større hit. 

Han fik også en lille gave, så han har et minde om dagen. 

I morgen er det så den store dag, hvor han fylder 1 år. Det er slet ikke til at forstå, at han allerede er så stor. I mine øjne er han jo stadig den lille mand, som var alt for lille og skrøbelig for knap 1 år siden. 


onsdag den 10. juli 2019

Hvor bliver tiden dog af

Det er allerede en ny uge igen... 

Tiden flyver virkelig af sted for tiden, og jeg kan ikke følge med. Nu er det måske nogen der vil sige "jamen, du går jo bare hjemme, så tiden kan da umuligt gå hurtigt for dig", men surprise surprise - tiden KAN rent faktisk godt bare forsvinde, når du er hjemme. Og især, når der er børn i hjemmet, så kan tiden altså godt bare pludselig være væk. 

Kan huske, jeg engang fik at vide, at tid er en helt anden faktor, når man har børn, og hvor havde vedkommende dog ret. Når jeg kigger på Silas og Niclas, så kan jeg se at dagene flyver af sted, for de udvikler sig jo konstant - et eller andet sted lidt sørgeligt at de så hurtigt bliver store, når jeg ved, der ikke kommer flere småfolk her i huset. Men når det så er sagt, så elsker jeg at følge den udvikling, de hver især gennemgår. 

Niclas fylder allerede 1 år på søndag, og jeg skal da lige love for, at han er kommet langt siden han startede i vuggestue for lidt over 1 måned siden. De øvelser, som jeg laver med ham, laver de også i vuggestuen, og jeg kan virkelig se, han har rykket sig meget den seneste måneds tid. Korrigeret er han jo "kun" næsten 10 måneder, men jeg er så stolt af ham. Han klarer sig bare så godt den "lille" basse. 

Silas fylder jo 2 næste måned, og han har krudt i røven som jeg ved ikke hvad. Han sidder ikke stille for længe ad gangen. Han elsker at lege udenfor, så hvad vi efterhånden ikke har af ting og sager i haven, ja det er ikke nævneværdigt. Niclas får et legehus i fødselsdagsgave, og det kan de jo bruge begge 2. Vi har valgt at købe et lidt mindre legehus i plast, som vi kan skille ad og sætte ind, når vi fx skal på ferie eller lign, for vi har nogle naboer, som ikke rigtig gider købe noget til deres egne børn, men som (for at sige det på den pæne måde) har ry for at være lidt langfingrede, og de skal ikke kunne snuppe noget herinde i haven. 

Men tilbage til Silas.. han er en utrolig kærlig dreng, som absolut nok ved, hvad han vil og hvad han ikke vil. Hvis han ikke får sin vilje, så er han begyndt at smide sig på gulvet og græde. Og ja, efter hvad jeg har hørt, så gjorde jeg lidt det samme, da jeg var barn, så han har det jo ikke noget fremmed sted fra *haha* 😁

Bent er på arbejde igen i dag. Denne uge er ikke helt fastlagt endnu, men fra på mandag kender vi hans arbejdsplan små 5 uger frem, og der bliver ikke meget frihed for hans vedkommende, så det er med at nyde, når han endelig er hjemme. 


mandag den 1. juli 2019

Endnu en gang.....

… har bloggen stået stille i mere end én uge. Der er dog god grund til det. 

Som jeg tidligere har nævnt, så lider Silas af astmatisk bronkitis, og når han så er forkølet, så er han VIRKELIG hårdt ramt, og jeg mener HÅRDT RAMT. Som en del af jer nok også ved, så har vi været indlagt et par gange med ham pga. vejrtrækningsbesvær, og i tirsdags måtte vi så en tur af sted igen. 

Han var ved lægen, fordi vi mistænkte han havde slugt et eller andet, fordi han tog sig meget til halsen og hostede virkelig meget, og samtidig havde han lidt feber. Lægen syntes lige, vi skulle omkring børnemodtagelsen, så de lige kunne kigge på ham og tage stilling til, hvad der videre skulle ske, og om der skulle ske noget. 

Han blev undersøgt på børnemodtagelsen, og lægen vurderede, at der skulle tages blodprøver samt tages røntgen af lungerne, så de kunne se, om der var nogen logisk forklaring på hans forværrede helbred. Det er altså svært at få en knap 2 årig til at stå stille længe nok, til at der kan tages et røntgenbillede, når han har ondt og er pylret og det eneste, der virker er at være oppe ved mor... men der kom da noget brugbart ud af det, og da der var svar på både røntgen og blodprøver, blev det besluttet, at vi skulle tilbringe natten deroppe, så de kunne holde lidt ekstra øje med ham, og så skulle der tages nye blodprøver dagen efter. 

Røntgenbilledet viste at luftvejene omkring navnlig den ene lunge, var meget lukkede pga noget infektion, så han fik godt med den medicin, han får i spacer herhjemme, og så kunne vi kun vente på det blev onsdag, så vi kunne se, hvad de nye blodprøver viste. 

Onsdag fik han så taget nye blodprøver, og de viste heldigvis ingen forværring. Den feber, der var til stede ved indlæggelsen, var også væk, og han virkede til at være i bedring, så vi fik lov til at tage hjem - dog med en åben indlæggelse i hånden. De andre gange har den åbne indlæggelse været gældende max et par dage frem, men denne her er gældende helt frem til og med mandag næste uge. Altså jeg håber ikke, vi får brug for det, men det er da rart nok at have i mente, at vi ikke skal igennem læge, vagtlæge etc., hvis han får det dårligt indtil. 

Han har så heller ikke været i institution siden, for han har ikke rigtig kunne komme helt ovenpå, så har ikke ville sende ham af sted for enhver pris. Han hoster stadig, men heldigvis ingen feber, så håber lidt han er klar til at komme af sted i morgen. Han skal jo helst ikke gå glip af for meget, men omvendt, så er det også bedre han er herhjemme, når han har det som han har haft det den senere tid.

Nå, nu tror jeg nok, jeg vil se og smutte i seng. Har 2 børn, der med lidt held sover til kl. 6:30 i morgen, så hvis moren skal nå at sove lidt, så må jeg nok hellere snart komme i seng. 

fredag den 21. juni 2019

En update på hjemmefronten

Der har simpelthen været fuld fart over feltet de sidste par uger herhjemme, og der er sket så meget. 

 Niclas er stadig rigtig glad for at komme i vuggestue. Han er der dog ikke så mange timer endnu - mellem 1 og 2 timer om dagen - for han bliver lidt for nemt overstimuleret, så vi tager det stadig lidt roligt. 

Begge unger startede denne uge med at være syge, så spørg lige, om jeg har haft nok at se til, for Bent har arbejdet hele denne uge, og han skal dæleme også arbejde i weekenden, så mor her har haft mere end rigeligt at se til. Hvis jeg nogensinde har ment, at det var hårdt med 2 små børn indtil nu, så har det intet været i forhold til denne her uge. Jeg har været vågen gud ved, hvor mange gange om natten og Silas er vågnet ved 5:30 tiden om morgenen, og så er dagen altså lang, når man er alene om det hele... for jeg vil jo også gerne få lavet nogle praktiske ting herhjemme. 

Men derudover, ja så har jeg været så heldig at erhverve mig et forhøjet blodtryk, som jeg er sat i medicinsk behandling for. Så i værste fald, skal jeg tage blodtrykssænkende medicin resten af livet (yeah - eller noget). Altså hallo, mig som altid og jeg mener virkelig ALTID, har haft et flot blodtryk. Selv ikke under nogen af graviditeterne har det været forhøjet, men nu ligger det jo ALT for højt. Var så til samtale på apoteket i dag med en farmaceut, for det tilbyder de, når man starter på sådan en slags medicin. 

Men derudover, så har Bent forkælet mig lidt den senere tid - fordi han synes jeg fortjener det, når jeg tager mig så meget af Silas og Niclas og passer det herhjemme. Jeg fik en stor flot buket blomster i sidste uge, og så har jeg u dag hentet mine nye briller. Jeg har igennem et stykke tid haft lidt svært ved at læse undertekster på fjernsynet, så jeg var af sted i sidste uge og få lavet synstest, og jeg skulle hæves en anelse i styrke - mest af alt pga. min bygningsfejl. Så i dag hentede vi de nye briller, og jeg er SÅ glad for dem. 

Skodaen har da også været en tur på værksted til service og olieskift i dag, så vi har virkelig fået nået en hel del på kort tid i dag. Men nu er den så til gengæld også klar til vi kører nordpå næste måned (og behøver jeg sige, jeg GLÆDER mig). 


mandag den 10. juni 2019

Alle de billeder

Jeg har altid været typen, som gerne ville tage billeder... jeg er så til gengæld ikke den, som selv springer frem, når der skal tages billeder af mig selv, men kan godt lide selv at tage en masse billeder (hvilket man også godt kan se, når man kigger på antallet af billeder, jeg gemmer på Onedrive).

Før vi fik Silas og Niclas var det ikke unormalt, at jeg på en almindelig måned tog et sted mellem 80 og 120 billeder (selvfølgelig flere, hvis vi var meget ude eller hvis vi var til noget, og tog også flere dengang vi havde en hvis person boende hos os), men efter vi har fået børn, så er antallet af billeder steget markant. Alle sagde til mig, at jeg nok skulle få taget endnu flere billeder, når der kom børn, og hvor havde de dog ret. Jeg plejer at lægge billederne ind på computeren og omdøbe dem inden de lægges ind på Onedrive, men efter Silas og Niclas kom til, så har tiden til sådan lige at få dem omdøbt så hurtigt, som jeg gerne ville, altså ikke været der, og det gør så, at jeg i perioder kan bruge mange aftener på at sidde og omdøbe billeder - og sådan en periode er jeg i pt. 

Jeg er blevet noget overrasket over, hvor mange billeder jeg egentlig tager. Tror ikke rigtig jeg har taget mindre end 300 billeder OM MÅNEDEN!!!!!! siden de 2 lømler er kommet ind i vores liv. Jeg er langt om længe kommet så langt, at jeg er færdig med at omdøbe alle billeder fra 2018, så nu mangler jeg bare resten. Og det skal så også lige siges, at jeg også har slettet nogle billeder indimellem, for kors mand, hvor er der da nogle åndsvage billeder indimellem. Der er så også en del, som enten Silas eller Niclas har taget, hvor man ikke rigtig kan se noget på og ja de fylder jo også på mobilen indtil de bliver slettet. 

lørdag den 8. juni 2019

2 vuggestuebørn

Ja, i mandags var det altså så vidt, at Niclas skulle starte i vuggestue. Jeg havde virkelig frygtet den dag, fordi jeg lider lidt af en form for separationsangst, når det kommer til Niclas. 

Men det gik faktisk ret ok, så jeg er virkelig stolt af mig selv. Både Bent og jeg tog med hen i vuggestuen (det er samme vuggestue, som Silas går i, så de bliver afleveret samtidig om morgenen), og fik afleveret Silas inde på sin stue, og så gik vi ind på den anden stue, hvor Niclas skal være. Vi var derhenne en lille times tid, og så kunne vi godt mærke, at Niclas var ved at være træt. Han faldt også i søvn, da vi kom hjem. 

Niclas virker lige så glad for at være derhenne, som Silas er, så det er jo bare perfekt. Han var selv derhenne omkring 20 minutter torsdag, og i går var han der omkring 3 kvarter. Og ja, jeg ville da lyve, hvis jeg sagde jeg ikke savner ham, når han er væk. I mine øjne er han jo stadig min lille for tidligt fødte bandit. Samme følelse har jeg slet ikke haft med Silas, men ok han gik jo også hjemme ved mig til han var 16,5 måned, og Niclas er jo "kun" knap 11 måneder (knap 9 korrigeret), så der er jo også en væsentlig forskel der. 

Men når det så er sagt, så har jeg den bedste mavefornemmelse, når vi afleverer. Jeg er så glad for, at vi valgte netop den vuggestue til begge børn. Ja, Niclas kræver lidt mere, fordi han er for tidligt født, men det virker de til at have helt styr på derude, så det er virkelig betryggende. Nu skal vi bare have ham helt med, så han også snart kan kravle -det er sådan set det eneste, vi gerne vil prøve at opnå helt inden han bliver 1 år næste måned. Men om det så lader sig gøre, det er jo lige det. 

fredag den 31. maj 2019

De kære syge børn

I går var det jo som bekendt helligdag endnu en gang, og Bent var så på arbejde. Niclas har i noget tid nu været forkølet, men når han har været ved lægen, har der intet været at høre. Hans hosten tog dog kraftigt til natten til i går, og han havde indimellem svært ved at trække vejret, og når han hostede græd han. 

Silas, Niclas og jeg kørte så Bent på arbejde og tog derefter hjem til mine forældre, for jeg ville lige prøve at ringe til vagtlægen og se om ikke de gad kigge på ham, så vi i det mindste kunne få udelukket om der evt. var en lungebetændelse. Vi fik så en tid kl. 10:41, for vagtlægen mente, at der selvfølgelig skulle kigges på ham, når han ikke er ældre. 

Det viste sig så (heldigvis) stadig "kun" at være en forkølelse, om end en slem en af slagsen. Han har snot alle steder stort set, og han har ondt når han hoster, men der er dog ingen halsbetændelse. Jeg siger jer, det er hårdt at se ham sådan og vide, der ikke rigtig er noget vi kan gøre, andet end at give ham lidt Panodil og så ellers lade det gå over af sig selv. 

Han har heldigvis sovet så nogenlunde i nat, så det er jo kun fint. Nu skal han bare blive rask, så han er klar til at starte i vuggestue på mandag. 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...