mandag den 6. april 2020

Nyder roen

Både i lørdags og i går arbejdede Bent 12 timers vagter, og i dag har han arbejdet kl. 14-21, og hold nu op, hvor er min krop ved at være træt - både fysisk og psykisk. Det energi niveau, som både Silas og Niclas lægger for dagen, er jo simpelthen mere end deres stakkels mor kan følge med til, og samtidig reagerer især Silas voldsomt på, at hans far nu ikke er så meget hjemme, som han var mens genbrugspladserne var lukkede. 

Så en del af dagen, står jeg med en grædende dreng, som går og kalder på sin far. Altså selvfølgelig kører vi da forbi genbrugspladsen, hvis det passer med at Bent lige har 5 minutter til overs til at snakke, men det er altså ikke helt det samme. Men hvad gør man ikke, for at junior kan se sin far ☺

Lige nu glæder jeg mig bare til at Bent er hjemme om et kvarters tid. Selv om han driver mig til vanvid, når han går hjemme for lang tid, så er det alligevel også hårdt, når han nu pludselig er SÅ meget væk. Den næste uge byder da også på en god blanding af både dag- og aftenvagter, så jeg kommer til at stå en del selv med drengene om aftenen, men sådan er det jo også bare. 

Nå nu må jeg hellere lige få hængt vasketøj op inden manden kommer hjem. 

Hav en god aften derude. 

søndag den 5. april 2020

Facts, du måske ikke kender, om mig

Synes det er længe siden, jeg sidste har lavet sådan et indlæg. Og nu, hvor der ikke sker det vilde i mit liv, ville det måske være en god ide. 

Eftersom jeg tidligere har lavet sådanne indlæg, kan jeg ikke helt garantere, at der ikke er nogle gengangere, men mon ikke nok I overlever det også. 
  • Jeg elsker at spille World of Warcraft, men det er dog ikke det helt store, jeg får spillet efter vi har fået Silas og Niclas. 
  • Silas er opkaldt efter danseren Silas Holst. Han har altid været en af mine favoritdansere i "Vild med Dans", så selvfølgelig skulle min søn opkaldes efter ham. Og Bent brokkede sig ikke. 
  • Jeg har enormt svært ved at være i selskab med fremmede mænd. Selv mænd, jeg godt kender, virker skræmmende på mig. 
  • Det seneste knap 1 års tid, har jeg dog fået en rigtig god ven, som er en mand. 
  • Uanset, hvor varmt det er, så skal jeg alligevel have min dyne over mig, når jeg skal sove. 
  • Jeg har fået psykologhjælp, fordi jeg havde en virkelig stor trang til altid at tjekke ungerne, når de sov. Jeg var mega bange for, at der skulle ske dem noget, og at jeg ikke ville opdage det. Jeg havde en lang periode, hvor jeg ikke sov mere end max samlet 1,5 time om natten, fordi jeg hele tiden holdt øje med Silas og Niclas. Jeg fik så hjælp til at bearbejde det, og i dag har jeg ikke på samme måde en frygt for at miste dem. 
  • Jeg er ikke nem at imponere - hverken med det ene eller det andet. 
  • Jeg er meget selvkritisk. 
  • Jeg HADER når folk roser mig enten for at være mig, eller for noget jeg har gjort. 
  • Folk fortæller ofte de værste skrækhistorier om deres sagsbehandlere på jobcenteret, men jeg har simpelthen den sødeste sagsbehandler, som jeg har været så heldig at have i 5 år, også selv om min ledighed har været "afbrudt" af 2 gange barsel. 
  • Jeg er ikke meget til alt mulig fancy nymoderne mad - jeg sværger mere til god gammel dansk mad. 
  • Da vi skulle have Niclas, var det Bent, som valgte navn til ham. Da vi fandt ud af jeg var gravid, havde jeg en mavefornemmelse, som sagde det var en dreng, og Bent svarede så at han syntes, han skulle hedde Niclas, hvis det var rigtigt. Da vi så så den lille tap på skanningen, var vi ikke i tvivl om at det var en lille Niclas. 
  • Da jeg var lille, ville jeg gerne have mit navn ændret til enten Esmeralda eller Solejma (spørg ikke, hvor i alverden jeg har det fra, for det aner jeg faktisk ikke). 
  • Stort set hele mit liv har mine forældre (og senere Bent og jeg) haft hund. Mine yndlingshunderacer er: Corgi, New Foundlænder, Golden Retriever, Fransk Bulldog, Bullterrier og Berner Sennen. 

lørdag den 4. april 2020

Morgenstund har guld i mund...

Sådan lyder en linje i en gammel sang, og i dag kunne det egentlig passe godt nok... 

Jeg vågnede ved 7:30 tiden og lå så bare inde i sengen indtil Silas og Niclas vågnede små 10 minutter senere. De var begge i forbavsende godt humør her til morgen, så da de kom op var det med smil og masser af kys til deres mor. Og så er dagen ligesom reddet - kender I det??

I tirsdags åbnede landets genbrugspladser jo igen efter at have været lukkede i knap 3 uger, og det har jo så også sendt Bent på arbejde igen. Mandag og onsdag i denne uge, var han rundt og sætte skilte op, som skal hjælpe borgerne med at opføre sig pænt, når de nu holder i kø og skal ind på pladserne. Det er egentlig lidt utroligt, at man skal fortælle dem om god opførsel i den situation, men altså det skal man åbenbart. 

Torsdag havde han så første reelle vagt, efter genåbningen, så han mødte ind kl. 13 og var hjemme kl. 22. Her i weekenden hedder den så 6-14, så han får da nogle timer de her uger, men det gør heller ikke noget, for pga. lock-downen, så nåede han kun at få 41 timer i marts, så det skader ikke, at der kommer lidt ekstra timer denne måned - og han kan jo lide arbejdet. 

I torsdags skulle Niclas have været til kontrol på børneambulatoriet i Kolding (de obligatoriske kontroller, da han jo er født før uge 32), men tiden blev annulleret pga. denne her Corona. Men hende børnelægen ringede så alligevel, for så kunne vi tage en snak telefonisk, og så kunne hun vurdere, om de skulle se ham, når det hele er overstået. 

Hun var dybt imponeret over, hvor godt han klarer sig, og inden samtalen var slut, havde hun afsluttet ham , for hun er på ingen måde bekymret for ham. Hun siger, at hun på ingen måde tror det bliver noget med ham, og at han nu er 100% på niveau med andre børn på hans alder - altså ikke præmatur fødte børn - og helt ærligt, så gjorde det mig bare pisse stolt. Og F*** janteloven - vi er så pisse seje herhjemme, at vi har formået at få Niclas op på det niveau. 

Det er egentlig forbavsende, så meget man trods alt kan nå herhjemme om morgenen med 2 tumlinger i huset (har lagt vasketøj sammen og sat ny vask over,  har ryddet op på bordet ude i bryggerset, har lavet morgenmad og spist sammen med ungerne, har ryddet op efter deres leg 3 gange allerede plus jeg har vasket de få ting op, som stod i køkkenvasken og også gjort toilettet rent). Og nå ja, jeg har da også nået at snakke i telefonen med både min mor og Bent, så der sker lidt i det lille hjem. 

Der går nogle rygter om mig her i byen, som jeg kun kan grine af. Men i hvert fald, så  gør det, at folk går forbi flere gange om dagen og skuler ind i huset, men de prøver at være så diskrete, så jeg ikke ser dem, men altså helt ærligt, så kan de sgu ikke skjule det. Og jovist er det irriterende, men som sagt, så kan jeg nærmest kun grine af det. Og hvad pokker - de bliver vel trætte af det på et eller andet tidspunkt, når de ikke kan få bevis for deres påstande. 





søndag den 29. marts 2020

Atter sommertid

Det er egentlig lidt ironisk... nu har vi de sidste par uger virkelig haft godt vejr.. altså totalt forårsagtigt, og nu, hvor vi jo så er skiftet til sommertid vender det og bliver mere koldt igen. Altså, hvad sker der lige for det?

Mange forældre brokker sig ofte over de kære børns "manglende fornemmelse" for omstilling mellem sommer- og vintertid, men hey her har i moren, som vågnede totalt frisk kl. 4:38 (og ja, jeg kom først i seng kl. 1 efter sommertid). Lå og vendte og drejede mig inde i sengen og gloede lidt Viaplay, men helt ærligt, så hjalp det ikke en fløjtende fis, så jeg stod op, og jeg sidder lige nu og nyder min 3(!!!!!) kop VARME kaffe. Både Bent og drengene sover som sten endnu, så jeg nyder roen - ja altså, jeg har også allerede gang i at vaske tøj plus jeg har tømt tørretumbler, så lidt praktisk er jeg da alligevel. 

Bent har jo gået hjemme i 3 uger nu, og han er ærlig talt begyndt at blive en anelse rastløs, så glæden var stor, da vi i går læste, at Kommunernes Landsforening nu har givet grønt lys til at landets genbrugspladser må åbne igen - dog med forskellige restriktioner - men altså hey Bent skal atter på arbejde og vi kan få alt det affald væk, der står i sække ude i værkstedet. Hans første vagt er så torsdag fra 13-22, så det bliver dæleme en lang dag. Men sådan er det nu engang bare. Han skal være - og er også - glad for at han bliver brugt nu, hvor han jo "kun" er afløser. 

Og ja, selv om det ganske vist trækker tænder ud at vi alle 4 går hjemme HVER dag, så har Bent og jeg alligevel fået ordnet en masse praktiske ting de seneste uger. Hele huset er mere eller mindre gjort hovedrent, og så er der alle de almindelige dagligdagsgøremål, som jeg trods alt har nydt at have hjælp til - og ved I hvad, der er rent faktisk en bund i vores vasketøjskurv!!!

Vi har allerede grillet 2 gange i den her uge, og det er jo simpelthen en af "sommerens glæder". I går prøvede vi at grille kålpølser, og de blev dæleme gode, så det er ikke sidste gang, vi har gjort det. 

Håber I alle har en fantastisk weekend.   

mandag den 23. marts 2020

Opdatering fra privaten

Det er nu allerede næsten en hel måned siden, jeg sidst har skrevet herinde, og det er egentlig ikke fordi jeg ikke har haft tiden til det, men jeg har bare haft valgt at prioritere tiden lidt anderledes. 

Vi har lavet enormt meget sammen som familie, når vi har haft tiden til det, og det har virkelig været godt, kan jeg mærke. 

Nu er det nok næppe en større statshemmelighed, at store dele af Danmark er lukket ned for tiden pga. denne Corona-virus, som er det helt store samtaleemne i medierne, og har været det i snart en måneds tid. En virus, som vi på ingen måde selv er herre over, men som på alle måder er herre over os, og over den frihed vi normalt plejer at have. 

Begge drenge er hjemme (og har været det knap 2 uger nu), fordi vuggestuen er lukket. Eller ja, de er ikke lukket, men kører med stærkt begrænset nødberedskab, så når vi nu alligevel har alle muligheder for at holde dem hjemme, så valgte vi at gøre det. 

Bent er også sendt hjem, og har ikke været på arbejde siden mandag i forrige uge. Vi ved ikke, hvor længe hverken han, Silas eller Niclas skal gå hjemme, så vi hygger os, og får ordnet en masse små praktiske ting herhjemme, som vi ellers har skubbet. 

Jeg har også "fri" fra mine angst-samtaler. Kan godt mærke, at jeg virkelig mangler dem. Angsten er virkelig en tro følgesvend lige pt, og jeg oplever mange panikangstanfald, og ja nogle af dem er altså seriøse nok til skræmme mig. 

Ikke i torsdags, men forrige torsdag måtte jeg en tur omkring akutafdelingen på Kolding Sygehus for at få tjekket mit hjerte. Havde voldsomme trykkende smerter i brystkassen, som gik ud i venstre skulder. Derudover var jeg svimmel og havde vejrtrækningsproblemer. Måtte ringe til vagtlægen om eftermiddagen og så blev jeg hentet af en hjerteambulance, som kørte mig til tjek på sygehuset. De kunne dog ikke umiddelbart se, at mit hjerte fejler noget, så jeg kom hjem ved midnatstid igen. Dog kan de ikke udelukke, at der er noget med hjertet, for jeg fik nitroglycerin i ambulancen, og det hjalp på de voldsomme smerter, jeg havde i brystkassen. Jeg jar så indtil videre en tid til videre undersøgelse på hjerteafdelingen på Grinsted Sygehus d. 30. marts, men nu må vi se, om den bliver udskudt. 

Myndighedernes anbefalinger går på, at man nærmest lever helt isoleret, men den overholder vi altså ikke helt herhjemme. Vi ses med mine forældre plus vi går nogle gode ture med drengene. Kan simpelthen ikke håndtere psykisk bare at skulle "bure mig selv inde" herhjemme. Men vi overholder selvfølgelig de hygiejnemæssige restriktioner, som der er sat. Vi har altid håndsprit med, når vi er ude, og vi sørger fx altid for også lige at spritte drengenes hænder af, så de har en chance for at være så nogenlunde bakteriefri, og er en af dem endelig med ude og handle, så får de ikke lov til at pille ved noget, og vi spritter lige vognen af inden de kommer ned og sidde, så vi sørger for at tage vores forholdsregler. 

Men altså helt ærligt, hånden på hjertet, så savner jeg dæleme vores "normale" hverdag. Kan godt mærke, jeg lige mangler det der pusterum, jeg plejer at have, når de alle 3 er ude af huset. Det tætteste jeg kommer på det nu, er hvis den ene af drengene sover, og Bent så tager den anden med ud og gå en tur. Men det er jo altså ikke helt det samme. Men lidt er jo trods alt bedre end ingenting. 





mandag den 24. februar 2020

Livet i overhalingsbanen

Der føler jeg i hvert fald, at mit liv leves lige pt. Der er fuld knald på, og jeg kan ærlig talt godt mærke, at jeg er ved at være godt brugt - både fysisk og psykisk.

Både Silas og Niclas har haft et par dage i sidste uge, hvor de var syge, og det kunne bestemt godt mærkes på energiniveauet. Jeg er simpelthen så træt, når vi først når hen omkring 20 tiden om aftenen.

Tilbage i november startede jeg på et forløb, som skal hjælpe mig med at bearbejde min angst, så jeg med tiden kan komme tilbage til arbejdsmarkedet. Og jeg kan godt sige jer, at det er hård kost. Det er sgu nærmest fuldtidsarbejde at arbejde med sig selv. Men det er nødvendigt.

Derudover har der været mange andre ting, som også har skulle klares. Niclas havde også "besøg" af fysioterapeuten ude i vuggestuen for små 2 uger siden, og jeg fik så meget ros for det arbejde, jeg har lagt i ham. Han er nu så godt som fuldt ud på niveau med andre på hans alder (altså hans "rigtige" alder i forhold til fødselstidspunktet, og ikke den korrigerede i forhold til termin), så jeg er lettet. Han går ikke uden støtte endnu, men det er på ingen måde noget, som der tænder nogle alarmklokker. Han er præcis, som han skal være. Nu skal han bare lige have modet til at slippe når han går.

I fredags havde de fastelavn ude i vuggestuen, og hold nu op, hvor havde vi et bøvl med at finde udklædning til Niclas. Han går jo ikke endnu, så vi skulle finde en dragt, der ikke var for tung, men som samtidig også passede alle andre steder (LÆS: han er lidt bred, så den skulle passe i både længde og bredde). Men mor her måtte så en tur i BabySam efter noget helt andet, og der lykkedes det mig så at finde lige netop TØJET til minimusen. 

Så derfor sendte vi et Tigerdyr og en ræv i vuggestue i fredags, og de havde hygget sig. 

Weekenden er brugt på hygge med familien... i lørdags var vi hjemme ved mine forældre og spise. Der var noget rundvisning oppe på Bents arbejde, så det tog vi med til, og så blev drengene passet hjemme ved mormor, morfar og onkel imens. I går havde vi så inviteret dem alle 3 herud til fastelavnsboller og aftensmad, så da jeg satte mig i sofaen i går aftes og drengene endelig sov, kunne jeg godt mærke trætheden. Har da også sovet som en sten i nat, så jeg må have haft brug for søvnen. 

I dag har vi pt ikke de vilde planer... Bent har, indtil videre, fri, og drengene er kommet ud i vuggestuen, så tror bare vi tager dagen, som den kommer. Jeg ved, jeg skal til lægen i eftermiddag, men det er også det eneste. 




tirsdag den 28. januar 2020

Long time no see

Januar måned er nu næsten allerede omme, og det er virkelig begrænset, hvad jeg har bedrevet online. 

Har haft en del at se til irl, og når drengene så har sovet om aftenen, så har der bare ikke været energi til at tænde computeren. Har været noget så træt om aftenen, og det er sket mere end én gang, at jeg er faldet i søvn på sofaen, mens vi har set film. 

D. 9. januar var Silas til kontrol ved ørelægen. Begge dræn sidder helt fint, og det er intet at bemærke. Vi havde så snakket om, at vi ville få en tid til at få tjekket Niclas' ører - ikke at vi mistænkte, der var noget galt, men bare lige for en sikkerheds skyld, så han ikke risikerede at skulle gå og bøvle med ørerne ligesom Silas - hvis der nu mod forventning var noget.  Vi kunne allerede få en tid mandag ugen efter, og den tog vi selvfølgelig imod. Og vores overraskelse var mere end stor, da det viste sig, at Niclas også havde stærkt undertryk i det ene øre og væske på begge ører - præcis ligesom Silas. Så det endte så med endnu en tur ved ørelægen sidste uge, hvor også Niclas fik dræn i begge ører. Og endnu en gang, er jeg taknemmelig for, at jeg valgte at følge min mavefornemmelse og få minimusens ører tjekket. 

Derudover er der jo bare fuld fart over feltet med alverdens ting. Sidste uge bød bl.a. på 3 lægebesøg, og det trætter altså at skulle være så meget "på" hele tiden. Bent arbejder jo også nærmest hele tiden, så der er jo enormt meget, der hænger på mine skuldre. Plus jeg så selvfølgelig også er efter mig selv, fordi jeg gerne vil holde hjemmet pænt og rent - og jeg må bare indrømme, at jeg altså ikke kan nå det hele, uanset hvor gerne jeg end vil. Jeg skal lære mig selv, at det er ok, hvis jeg ikke støvsuger lige præcis hver 2. dag. Men det er altså svært. 

I november startede jeg jo også i et forløb, som skal hjælpe mig med at håndtere min sociale angst og styrke mit selvværd, og der har jeg pt samtaler én gang om ugen, og ja det hjælper mig, men for fanden det er psykisk hårdt. Der bliver virkelig rodet op i en masse tanker og følelser, som jeg jo egentlig har gjort mit til at holde skjult. Alt det bliver der rippet op i nu, og det sætter et eller andet sted endnu flere tanker i gang. Hvad planen er fremadrettet, vil jeg gerne vente lidt med at udtale mig for meget om, da der først skal snakkes med min sagsbehandler. Men der er nogle ting på "tegnebrættet", som forhåbentlig kan hjælpe mig.

Under hele denne proces, har jeg også fået en kæmpe hjælp fra en helt uventet kant, og det er noget, der stadig overrasker mig en hel del. Men det viser bare, at jeg er kommet lidt videre i forhold til bare for 1 år siden. 

Denne her uge byder heldigvis ikke på nogen planer for mit vedkommende. Altså, jeg har kørt Bent til Kolding i dag til noget kursus, men derudover er der ingen planer, så jeg skal dæleme slappe af - Niclas har 2 kindtænder på vej, så det bliver ikke til så pokkers meget nattesøvn til mor her, så jeg skal nyde, at jeg kan sætte mig med en varm kop kaffe og bare slappe af indtil drengene skal hentes. 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...