tirsdag den 22. oktober 2013

Knæk Cancer 2013

Det kan nok ikke være gået manges næser forbi, at TV2 igen i år har valgt at sætte fokus på kræft igennem showet Knæk Cancer, som bliver vist netop TV2 på lørdag.

Kræft er nok den sygdom jeg frygter mest - foruden at skulle blive ramt af en blodprop...

Min mor blev opereret for kræft for 8 år siden, og er i dag 100% helbredt... men sådan går det desværre langt fra altid...

Synes jeg alt for tit (nærmest et par gange om ugen) læser om nogle på facebook, som har mistet pårørende til denne sygdom, og man kan bare ikke gøre noget. Kun håbe på at det går hurtigt, hvis det nu er kommet så vidt at lægerne har afsagt endelig dom...

Da min mor fik kemo og stråler, var jeg et par gange med hende oppe på Vejle Sygehus, og jeg må ærligt indrømme at jeg nogle gange fik det rigtig dårligt ved at se nogen af dem, som sad og ventede i venteværelset sammen med min mor....Og så samtidig priste jeg mig lykkelig ved at mor ikke så så syg ud, som mange af dem - det gav mig ligesom en vis tro på at hun ville overleve...

Jeg håber virkelig at der med tiden kommer en kur mod kræft, så vi kan få nedbragt nogle af de dødsfald den skrækkelige sygdom medfører.

Og sidst men ikke mindst, kan jeg kun opfordre alle til at give sig tid til at blive undersøgt, og råde alle til at kontakte lægen hvis I mærker den mindste smule forandring i kroppen, og I ikke lige umiddelbart kan se hvad det skulle være.... Opsøg hellere læge én gang for meget fremfor én gang for lidt!!!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...