onsdag den 29. januar 2014

Dom fra lægen

Var ved lægen i dag, og som ventet, er det en depression jeg har.... efter lægens udsagn (og efter det skema hun brugte), er det en moderat til svær depression... har fået en ny tid mandag d.10.  februar, og hvis ikke det er blevet bedre til den tid, så hedder den nok medicin (igen igen).....

Ellers sker der ikke det vilde her i lille Vamdrup...der er faldet en pokkers masse sne, så der bliver skovlet sne på livet løs... vi er dog i den heldige situation, at vores søde genbo har en fejemaskine, så han tager vores fortov :) det er sq da en skøn genbo... til gengæld var vi så lige ovre og aflevere nogle cupcakes til ham og hans kone her til aften, hvor vi havde bagt... Dem kender vi jo så, fra da vi boede her sidst, hvor de var vores naboer... rigtig dejlige mennesker...

Hundene elsker, at der er kommet sne... de er slet ikke til at styre når de er ude i haven... og det er jo skønt at se på... jeg holder også stadig fast i den med at de skal ud og gå hver aften... det er jo også kun godt for mig at komme lidt ud :) men det er godt nok ikke alle steder, hvor de er gode til at rydde fortove her i byen... nogle steder er det simpelthen så glat nogle steder... Fatter ikke hvordan nogle mennesker kan være så bedøvende ligeglade med, om andre falder og brækker arme eller ben, fordi de ikke lige gider lette sig og bruge 5 minutter (ja nogle steder drejer det sig virkelig ikke om mere end et par meters fortov) på at rydde den smule sne, der ligger udenfor deres havelåge eller hoveddør...

De her dage, hvor jeg ikke rigtig kan tage mig sammen til ret meget, har jeg fået spillet en del World of Warcraft... det er én af de få ting,  jeg kan slappe af med og koncentrere mig om...

Det huslige bliver ordnet i den rækkefølge og det omfang jeg kan klare det... hvis ikke vasketøjet bliver ordnet i dag, så render det nok ikke nogen steder...  Bent er heldigvis rigtig god til at hjælpe, men det er bare enormt svært for mig at give de huslige pligter fra mig, fordi jeg mener det er mit job at passe huset, og så føler jeg, at jeg svigter ved ikke at kunne klare det...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...