tirsdag den 2. december 2014

2. december

I dag har jeg valgt at fortælle lidt om nogle af mine bedste juleminder..

Lige siden jeg var barn, har jeg elsket julen... elsket den hygge der er forbundet med julen.. Når jeg sådan sidder og tænker tilbage på de jule jeg har oplevet, så er der mange positive ting.. 

Jeg har altid set det som en tradition, at tage ned på torvet og se juletræet blive tændt. Synes det er så hyggeligt, og bestemt noget jeg gør så godt hvert år. 

Da jeg var mindre, og vi holdt jul hjemme hos min farmor og farfar, var der ingen af os 4 børnebørn, der spiste ris a la mande, så vi fik 3-farvet is. Og pudsigt nok, så lå der ALTID en mandel under isen. Har aldrig ved andre lejligheder oplevet is med en mandel under, men dengang syntes jeg jo det var enormt sejt, og jeg tænkte aldrig over den at det faktisk var min farmor, der havde placeret den der :)

Jeg har altid elsket at gå og købe julegaver... og så er jeg en af dem, som IKKE får gaverne pakket ind i butikkerne.. jeg synes det er så meget mere hyggeligt at sidde og pakke dem ind hjemme, mens jeg hører noget julemusik :) det gør også at gaverne tit bliver pakket ind på de mest opfindsomme måder, for at snyde modtageren :) 

Jeg kan huske en jul for mange år siden, har nok været omkring 3-4 år dengang... alle børnebørn ude ved min mormor og morfar fik cykler i julegave af dem, så mine onkler lå på alle 4 rundt i lokalerne og samlede cykler.. 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...