torsdag den 9. juli 2015

Spørgsmål fra læserne

Har indimellem fået stillet nogle spørgsmål både herinde og på fb, og jeg vil her komme med nogle af svarene: 

Har du nogensinde fortrudt du blev gift?
Nej jeg har på ingen måde fortrudt, at Bent og jeg blev gift... snarere tværtimod.. da vi blev gift havde Bent 3 børn, som han stadig stod som far til, og jeg vidste at hvis der skete ham noget, så ville jeg skulle kæmpe en kamp mod deres mødre (som aldrig har kunne udstå synet af mig) om at få lov til at beholde selv mine egne ting. Så det var også lidt for at sikre mig, at vi giftede os... og så selvfølgelig af kærlighed... jeg ville aldrig have giftet mig, hvis jeg hade følt mig presset til det. Man skal ikke gøre det,  hvis ikke man går ind i ægteskabet med hjertet. 

Synes du ikke, at du er for hård i dine udtalelser om Jessica?
Nej det synes jeg ærlig talt ikke... Jeg har altid været glad for hende, og gjort alt for hende, selv om hun ikke var min. Det valgte hun så selv at ødelægge, og det tilgiver jeg hende aldrig for. Hun kommer aldrig ind i mit liv igen. Det tør jeg simpelthen ikke. Hun er ikke længere den pige jeg kendte, hun er et lille monster, som vil gøre alt for egen vindings skyld. Vil ikke komme nærmere i detaljer med, hvad hun har sagt og gjort. Det er et overstået kapitel, men så længe hun passer sig selv og sit syge liv i Ballerup, så længe skal jeg nok passe mig selv herovre. 

Hvorfor tog du ikke Bents efternavn, da I blev gift?
Det er der en ganske simpel grund til... Bent ønskede, at vi tog mit efternavn, da han ikke føler nogen særlig tilknytning til sit gamle efternavn. Hans familie (med undtagelse af nogle få personer) har ikke gjort han noget godt, så han vil ikke sættes "i bås" med dem. 

Generer det dig aldrig at være overvægtig?
Det kan jeg kort og godt svare: JO til. Det generer mig rigtig meget, og det er også en af grundene til at jeg kæmper en kamp for at tabe mig. Det er bare svært når kroppen ikke kan finde ud af at fungere ordentligt. 

Hund eller kat?
Er lidt overrasket over dette spørgsmål.. det burde vel være logisk når vi nu har 2 dejlige vovser, som betyder alt for mig. Jeg har aldrig haft kat, og tror heller aldrig jeg får det.. jeg er langt mere hundemenneske end kattemenneske :) 

Hvad ville du ændre i dit liv,  hvis du skulle vælge her og nu?
Min krops evne til at få børn... 


Hvis der sidder nogen derude, og tænker at der er noget om mig, som I gerne vil vide... så bare spørg :) Jeg er ikke farlig og svarer i det omfang jeg synes jeg har lyst til :) 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...