lørdag den 17. oktober 2015

Jeg gør fremskridt

Har ikke rigtig blogget så meget denne her uge, men har været yderst aktiv udenfor onlineuniverset, og det har trættet mig på en måde, jeg ikke har oplevet længe... 

Har været med Bent i Kolding 2 gange i denne her uge - både mandag og fredag - og jeg har nydt det i fulde drag. 

Jeg kan mærke det gavner mig SÅ meget psykisk at komme ud, og jeg er slet ikke så ked af det og nedtrykt, som jeg ellers var på vej til at blive for nogle uger siden... jeg føler alt i alt, jeg har en rigtig god periode lige nu, og jeg er VIRKELIG STOLT af mig selv... 

Altså, selvfølgelig er det ikke de vildt store fremskridt jeg gør mht min social angst, men små fremskridt er trods alt fremskridt. Og selv om jeg sidder i et hjørne oppe i hallen, når Bent er oppe og træne, og ikke rigtig snakker med nogen, så er jeg nået dertil, at jeg ikke længere får det dårligt af at være der... Næste skridt er måske, at snakke med nogle af dem, som Bent i forvejen også snakker med.. men så langt er jeg ikke helt kommet endnu, så det skridt må lige vente lidt :) Men lidt af gangen, har bestemt også ret :) 

Har en idé om også at tage med ham på mandag, men nu må vi se :) han skal være der længere både tirsdag og torsdag, så hvis jeg skal med, skal det være mandag eller fredag.. Har en aftale med mig selv om, at jeg gerne skal med minimum 1 gang om ugen.. og indtil videre har jeg da overholdt det :)

Selv om angsten hæmmer mig i at føre et aktivt socialliv, så skal den ikke ødelægge mere for mig. Så jeg prøver mig stille og roligt frem i min søgning på en måde at overvinde den på.

Men igen, så skal man også huske ikke at presse sig selv alt for hårdt... også derfor jeg er glad for at jeg kan sidde i et hjørne af centeret og kigge på en masse pensionister, som spiller bowling...

Forleden gik vi dog igennem træningscenteret, da Bent skulle ud til omklædningsrummet, og der var der selvfølgelig en flok af KIF Kolding Københavns håndboldherrer, som var inde i træningscenteret, så jeg gik nok så fint og kiggede ned i jorden, men de var nu søde nok og smilte til mig, så de bed altså ikke :)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...