mandag den 8. august 2016

Ny uge skudt i gang

Vågnede ved 8 tiden i morges... havde ikke fået mere end små 5 timers søvn i nat, men kunne ikke sove mere, så kunne lige så godt stå op...

I dag er det første dag efter ferien for rigtig mange... skolebørnene er mange steder startet i skole igen i dag, og det kan man godt se.. den seneste måned, har der rendt unger rundt på næsten alle tider af døgnet (selv om natten) her i Vamdrup, men i nat var gaderne stille og det samme, da jeg stod op i morges...

Nu har jeg jo ganske vist ikke selv børn, men jeg skal da indrømme, at jeg har glædet mig til at skolernes sommerferie var slut... der bor nogen længere nede af vejen, som har 2 piger, og de råber og skriger sgu nærmest på alle tider af døgnet... en aften jeg var ude og gå med Bimmer tit ved midnatstid, kunne jeg høre dem på lang afstand, og det endda til trods for at deres genbo er en ældre dame, som går i seng ved 23 tiden hver aften... altså selvfølgelig må børn gerne høres, det er slet ikke det, men når man nærmer sig det tidspunkt af dagen, må børn gerne lige dæmpe sig lidt...

Der var også en eller anden her i gaden, der holdt fest i går aftes/i nat... alle vinduer derhenne var åbne, og de var virkelig højrøstede... det generede ikke mig, vi holdt jo bare vores vinduer lukkede, og vi skulle jo heller ikke op i morges, så for min skyld kunne de have larmet hele natten.. men igen, så må man godt lige tænke på sine omgivelser..

Nu lyder jeg måske som en sur gammel moster, men jeg synes bare godt, man må tænke sig lidt om... at man har sommerferie er jo ikke ensbetydende med, at al sund fornuft skal pakkes væk...

Lige nu sidder jeg og ser Hammerslag... det er altid sjovt at sidde og gætte med når de viser huse frem.. ikke altid jeg rammer tæt på, men det er nu meget sjovt at gætte med alligevel :)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...