mandag den 19. september 2016

Stor fejring i Vamdrup

I lørdags var der fest i Vamdrup... det var dagen, hvor byens 150 års jubilæum blev fejret sammen med jernbanens 150 års jubilæum samt Kreativ festival...

Mine forældre var herude, for de ville da med ned og kigge på Torvet... Min mor, Bent og jeg gik først op på banegården og så på et gammelt veterantog, som i dagens anledning havde 2 afgange mellem Kolding og Vamdrup.. det var nu helt sjovt at se sådan et gammelt damplokomotiv. 

Vi gik så ned på Torvet, hvor der var Kreativ festival... der var mange boder med alle mulige forskellige hårdarbejder... beundrer virkelig dem, som kan finde ud af sådan noget...

Nu er jeg jo ikke ligefrem den, som mangler julepynt, men ikke desto mindre mente min bedre halvdel, at jeg skulle have en juleuro, som der var en dame, der solgte dernede... og det kunne jeg jo ikke sige nej til, for den var sgu da meget sød :)

Vi gik så rundt og kiggede et par timer og fik snakket med en masse mennesker... sådan er det at bo i en lille by, man lærer en masse at kende... og det samme med mine forældre, de snakker også med en hulens masse mennesker herude allerede..

Eftermiddagen sluttede med at der var stort kagebord nede på Torvet... der havde været Vamdrups store bagedyst, hvor Micki fra sidste sæson af "Den store bagedyst" havde været med som dommer... Der var en tallerken med 3 forskellige stykker kage til hver person, og nøj det var nogle gode kager. Der var især en passionsfrugt cheesecake, som virkelig smagte helt ekstremt godt... Den var jeg godt nok fan af :)

Inden vi spiste var vi også lige en tur ovre på Kongeåmuseet og kigge. Det var vildt spændende, og helt klart et besøg værd. Der kan man se en masse om Vamdrup fra gamle dage... det er jo en tidligere grænseby, så der er en masse historie fra dengang.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...