fredag den 5. maj 2017

Gourmetaften

Super Brugsen her i Vamdrup holder 2 gange om året Gourmetaften, hvor der er alverdens smagsprøver.

Det bliver holdt én gang i foråret og én gang i efteråret. Forårets Gourmetaften blev så holdt i går, og ganske som alle de andre gange, var der rigtig mange lækre sager, som vi kunne smage og vi blev i hvert fald mætte.

Vi smagte bl.a. den lækreste hjemmelavede forårssalat, frugtsalat, stykker af forskellige slags smørrebrød, Vamdrup ben, is, spegepølser, oste, chips, hurtigretter, juice, vafler, pølser, flankesteak, chokoladekugler fra Kims, forskellige slags kager og så var der kaffe, vin og øl, som man også kunne smage. Men jeg holdt mig fra de drikke med procenter ☺ 

Lagkagehuset ligger lige ved siden af Brugsen, og de har så også valgt at de uddeler smagsprøver på kage og rugbrød på de Gourmetaftener, og det kan man jo ikke brokke sig over... i går havde de smagsprøve på en rigtig lækker chokoladekage med chokolademousse og nøj den var god!!

Vi gik rundt derovre lidt over en time, og da vi kom hjem var den gravide godt træt i kroppen, så resten af aftenen stod på afslapning på sofaen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...