søndag den 18. juni 2017

Ugens hurtige (uge 24)

Så er det atter søndag og tid til denne uges hurtige:
  • Jeg var med min mor til den afsluttende scanning på hendes kemoforløb.
  • Vi rundede også lige Ikea, hvor der blev shoppet og bagagerummet på deres bil blev fyldt godt op.
  • Bent og jeg måtte en tur i Bilka for at få fat i nogle skruer til vores hylder (ja, selv om vi har mange skruer og ravpluks, så havde vi lige præcis IKKE den størrelse vi skulle bruge).
  • Jeg passerede i denne uge uge 27, og dagen, hvor der officielt kun var 3 måneder til termin.
  • Mit spiserørsbrok er virkelig begyndt at volde mig problemer her, hvor livmoderen er vokset, og den trykker rundt omkring inde i maven.
  • Vi har fået ordnet en del på "indretningsfronten" denne uge, og ja ulempen er så, at der stille og roligt dukker nogle ting op, som vi ønsker os, da vi gerne vil have skiftet noget af det gamle ud.
  • Nogle dage i denne uge, har det virkelig været slemt at være gravid, og jeg gruer bestemt for en lang og meget varm sommer.
  • Et par aftener denne uge har vi virkelig kunne se Silas' rumsteren rundt inde i maven - og det er altså virkelig noget specielt at se.
  • Det har været Le Mans weekend, og selvfølgelig "kan" vores fjernsyn "kun" vise netop DÉT lige nu.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...