fredag den 24. maj 2019

Træt med træt på

De seneste par uger eller 3 har jeg virkelig ikke fået skyggen af meget, der ligner søvn om natten, fordi Silas og Niclas nærmest har været vågne på skift, men alligevel har de sidste 3 nætter virkelig trukket tænder ud. 

Niclas har været snot forkølet det meste af ugen, hvilket har resulteret i, at han ikke rigtig har villet sove om natten, med mindre jeg har siddet inde i sofaen med ham, så det har jeg jo måtte gøre, og det er jo næppe en hemmelighed, at man altså ikke rigtig kan sove, når man sidder op, så det har været en udfordring. 

I går aftes faldt han dog ret hurtigt i søvn, så jeg så frem til måske at kunne få bare lidt mere søvn i nat, end jeg havde fået de foregående nætter. Men jeg blev klogere... Silas hostede nærmest hele natten og kastede op ud over hele sin seng, så jeg måtte i gang med en større rengøring  alt imens jeg prøvede at undgå at vække hverken Niclas, Bent eller Silas (som i mellemtiden faldt i søvn i min seng). Men nå, jeg fik da gjort rent og sat vaskemaskinen i gang. 

Derefter kunne jeg så kravle under dynen igen og prøve at sove, men goddaw da, for det blev ikke til mere end omkring 0,5 times søvn sammenlagt natten igennem - hver gang jeg var lige ved at sove, så vågnede Silas og hostede helt vildt. Et par gange lød det, som om han var ved at kaste op og blive kvalt i det, men der kom ingenting. 

Han kom dog ikke i vuggestue i dag, ville simpelthen ikke sende ham af sted, for han havde det virkelig dårligt i morges. Bent skulle dog på arbejde kl. 10, så vi fik hygget lidt med begge unger inden og nusset Silas lidt ekstra. 

Som dagen skred frem, fik Silas det ikke bedre, så jeg besluttede mig for at kontakte vagtlægen, da de åbnede. Vi skulle så komme derind kl. 17:10, så vi kunne lige nå omkring containerpladsen og sige hej til Bent inden vi kørte hjem og satte Niclas af ved mine forældre. Min bror kørte så Silas og mig over på sygehuset, og så hentede han Bent på arbejde her i Vamdrup inden de begge kom op på sygehuset til os. For ja, vagtlægen mente lige vi skulle runde børnemodtagelsen, så de kunne kigge på Silas. 

Silas har så (igen) fået en luftvejs infektion i de øvre luftveje, og pga. hans astmatiske bronkitis, så bliver det meget værre. Han fik et par masker med medicin på sygehuset, og det hjalp meget på hans vejrtrækning. Vi fik så lov til at tage hjem ved 20 tiden med en åben indlæggelse weekenden over, så kan vi altid komme hurtigt ind, hvis der skulle blive noget i løbet af weekenden - hvilket vi naturligvis ikke håber, der bliver. 

Heldigvis faldt han hurtigt i søvn, da vi kørte hjem fra Kolding, så nu venter vi bare på det passer den anden unge mand at falde i søvn, så vi 2 gamle også kan komme ind og se dyner. Kan godt mærke, at den manglende søvn er begyndt at have sat sine spor - er i hvert fald sikker på, at jeg ikke får nogen problemer med at sove, så længe Silas og Niclas giver deres mor lov i nat. 

Vil ønske jer alle en rigtig god weekend. Her skal weekenden bruges herhjemme på nogle praktiske gøremål, mens Bent er på arbejde. 

søndag den 19. maj 2019

Glæder mig til at få manden hjem

Som jeg tidligere har nævnt, så er Bent startet som afløser på genbrugspladsen, og det har i denne uge medført, at han har været på arbejde 8 timer torsdag, 5 timer fredag, 9 timer i går og 9 timer i dag. Og ja, kan godt mærke jeg er ved at være en anelse brugt.

Silas har de seneste nætter sovet max 3 timer sammenlagt pr nat, så der er ikke meget energi ved moren. Men sådan er det jo, og Bent tjener jo gode penge, når det er weekendvagter, og ja det er jo måden for ham at komme ind som fast mand, så selvfølgelig skal han da bare tage alle de vagter, han kan få - det har vi også snakket om.

De her dage, har han virkelig fået mange gode ting med hjem. De har 2 containere, hvor man kan sætte ting hen, som andre så må tage med hjem og få glæde af, så han har fået en sandkasse med hjem til mine forældre, vi har fået nye sofaer, jeg har fået en masse bøger, ungerne har fået en masse legetøj og ja, så har min bror fået en lænestol. Bent han ringede da også tidligere og sagde, han havde fået nogle forskellige ting med hjem i dag også, så det er jo ikke dårligt.

Silas og Niclas sover nu her... og det er helt underligt, der bare er RO over hele linien. Det eneste man kan høre lige nu, er mine fingre, der trykker på tastaturet... ja, det er med at nyde det, mens man nu kan. for så snart de begge er vågne, så er der fart over feltet igen. Indimellem kan det simpelthen overraske mig big time, hvor meget rod der egentlig kan være, når Silas har leget bare 5 minutter i stuen (og at dømme efter, hvad mine forældre siger, så har han det fra mig, for jeg var åbenbart på PRÆCIS samme måde, da jeg var lille). Men ja, den er nok lidt selvforskyldt, når de nu har så meget legetøj stående i stuen. 


Tror jeg vil gå ud og smøre mig en mad, så kan jeg måske nå at få lidt mad klar til Silas inden han står op, Niclas er godt tilfreds bare han kan spise noget af min leverpostejsmad.  

Kan være jeg får blogget lidt mere senere... men nu må vi se. Ellers må I have en rigtig god søndag derude bag skærmene. 

fredag den 17. maj 2019

En virkelig ubehagelig oplevelse

Torsdag aften i sidste uge oplevede vi noget, som vi sent vil glemme. Noget, der endte med en overnatning på børneafdelingen. 

Bent skulle på arbejde torsdag, og ungerne og jeg kørte ham så derind om morgenen og så kørte vi hjem til lille Vamdrup igen. Om eftermiddagen kørte vi hjem til mine forældre, for vi kunne lige så godt spise derhjemme når Bent nu først havde fri kl. 17:30. 

Vi sad så og hyggede mens vi spiste, og hverken Silas eller Niclas viste tegn på at være syg. Altså Silas havde noget feber, men det havde han allerede onsdag, da jeg hentede ham i vuggestuen, så det var ikke noget nyt. Men Niclas var glad og smilende som altid. 

Da vi kørte hjem sad Niclas omme i autostolen og snakkede på livet løs, og det fortsatte, da vi kom hjem. Der var overhovedet ingen tegn på noget som helst. Pludselig omkring ved 21:15 tiden begyndte han at blive meget varm. Vi tog noget af tøjet af ham og så fik han lov til at ligge på sin dyne. Han fortsatte dog med at blive mere og mere varm, og han var træt og ked af det. Han havde ikke sovet mere end omkring 1,5 time siden ved 6:30 tiden om morgenen, så det var klart, at han var træt. Jeg tog ham så op til mig og så lagde vi os sammen på sofaen. Han lå så og puttede og virkede egentlig glad og smilende. Pludselig begyndte han at ryste og gå i krampe - han havde fået feberkrampe. Vi ringede så 112, så indenfor kort tid var akutbilen ved os og kort efter ankom så ambulancen. 

Vi kom med ind til tjek på børnemodtagelsen, hvor lægen så afgjorde, at han syntes vi skulle blive natten over på børneafdelingen, så de kunne have ham under observation. Det passede mig egentlig ganske fint, for jeg havde dæleme ikke lyst til at være hjemme, hvis han gik i krampe igen. 

Natten igennem vågnede jeg flere gange (underligt nok vågnede jeg ikke ved at sygeplejerskerne kom ind for at tjekke til Niclas), for jeg var bange for at der skete noget med min lille mus. 

Fredag morgen kom sygeplejersken ind og sagde at der ikke havde været noget hele natten, når de havde tjekket til ham, så de regnede med, at vi blev udskrevet ved stuegang. Ved stuegang var der en læge med, som Niclas jo selvfølgelig også skulle charme sig ind på, og hun mente heller ikke, der var nogen grund til at holde på os, selv om både hende og de 2 sygeplejersker godt kunne have beholdt Niclas derovre, så de havde noget sødt at kigge på. Jeg fik så en masse information omkring, hvordan vi skal reagere, hvis og i så fald, det kommer igen. Ikke at jeg håber det nogensinde kommer igen, men vi kan jo aldrig sige aldrig. 



søndag den 12. maj 2019

Så skal der stemmes igen

Som mange nok har opdaget, så er det snart igen tid til at tage stilling og sætte kryds på stemmesedlerne til hhv. Europaparlaments- samt Folketingsvalg.

Jeg er en af dem, som havde håbet på, at vores statsminister havde udskrevet valg, så vi kunne få de  valg overstået på én gang, men sådan gik det jo altså ikke. Så i stedet må vi til stemmeurnerne  gange med små 14 dages mellemrum.

Og ja, jeg ER én af dem, som agter at stemme begge gange. Jeg kunne selvfølgelig lade være og udelukkende fokusere på dét valg, som jeg mener er vigtigst (Folketingsvalget), men det gør jeg ikke. Jeg er nemlig af den mening, at jeg vil have lov til at brokke mig, hvis valget ikke går helt, som jeg gerne ville have det til, og hvis de valgte politikere træffer beslutninger, som jeg på ingen måde kan forholde mig til. Og ja, derfor mener jeg, at jeg er nødt til at gå hen og stemme, for hvis jeg ikke i det mindste prøver at ændre på tingene, så kan jeg ikke tillade mig at brokke mig.

Og jeg ved godt, at der sikkert sidder mange med en anden holdning, og den skal de da også have lov til at have. Det her er bare min holdning.

Når det så er sagt, så er der ikke et af de opstillede partier, som jeg er 100% enig med. Så derfor vælger jeg ud fra hvilket parti, jeg er overvældende enig med samt basseret på, at den politiker, jeg stemmer på er fra lokalområdet og han altid er god for en snak, når man ser ham i bybilledet. Så uanset hvad de forskellige politikere kommer med af løfter for at kapre stemmer, så ved jeg godt, hvor krydset skal sættes. 

torsdag den 9. maj 2019

Det skrevne sprog er nemt at misforstå

Det er ingen hemmelighed, at de sociale medier efterhånden har gjort et ret så stort indtog i de fleste menneskers liv.

I takt med det, er cyber mobning også blevet langt mere udbredt end tidligere. Nu er jeg selv en af de mange, som har profiler diverse steder, og uden sammenligning er Facebook et af de steder, hvor der er allermest mobning og had mod andre.

For noget tid siden var der i en af grupperne, jeg er med, en diskussion i gang (det skal siges den foregik på et helt sobert niveau og folk kunne formå at skrive pænt til hinanden - på trods af uenigheder). Der var så 2 "nye", som begyndte at blande sig i diskussionen, og fordi den ene var en smule ordblind og måske fik sig formuleret lidt uheldigt (på en måde som nemt kunne misforstås), så var det som om en stor del af de andre nærmest vendte sig mod den ene person.

Vedkommende fik dog så med megen besvær forklaret sig ud af kniben og fik os guidet ind på den måde, som h*n egentlig fra starten havde ment.

Og det fik mig til at tænke over, hvor nemt det egentlig er at misforstå ord, når de bliver skrevet. Blot det, at trykket måske bliver lagt forkert i en sætning, kan jo få hele sætningen til at fremstå anderledes end det egentlig var meningen. Og det er i nogle tilfælde netop dét, der skaber unødvendig hakken på hinanden.

Fx er der i en af de lokale køb- og salgsgrupper én, som jævnligt sætter nogle ting til salg. H*n er dog svært ordblind, og dermed kommer salgsopslagene ofte til at se ud som om, at h*n søger den pågældende ting fremfor at sælge den. Og man kan virkelig mærke at h*n bliver sur, når der så er nogle, som kommenterer på den med at de har den pågældende ting til salg, for det er jo ikke det h*n mener. Nu sidder I måske og tænker, hvorfor jeg så ikke venligt gør vedkommende opmærksom på fejlen, men vedkommende kan i forvejen ikke lide mig af flere årsager, så det vil rent og skært ses som en provokation, hvis jeg gør det.

Man kan godt se nogle gange, når der bliver skrevet tvetydige ting, så er der nogle mennesker der simpelthen VIL misforstå alt. Jeg har der personligt sådan, at hvis der er noget, hvor jeg virkelig er i tvivl om meningen, så undlader jeg hellere at kommentere, fremfor at indlede en længere diskussion. Har ofte set, at folk selv flere uger senere kan køre i samme spor og virkelig køre hetz på en anden, som måske har fået skrevet noget forkert. 

Jeg skrev selv en gang en kommentar til en, hvis mor havde fået kræft og fordi jeg skrev noget i retningen af at jeg føler med dig og så en eller anden emoji (kan ikke huske, hvilken en) og det blev så anset som om at jeg nærmest sad og lagde an på vedkommende. Øh nej, jeg er ligesom gift, og selv hvis jeg ikke var, så ville jeg sgu da aldrig sidde og lægge an på nogen som helst, jeg ikke kender i en tilfældig fb gruppe. Han forstod heldigvis godt selv, hvad jeg mente, og for ham var jeg bare en, som udtrykte min medfølelse. 

Siden da, tænker jeg meget over, hvordan jeg formulerer mig, for gider simpelthen ikke unødige misforståelser.  

mandag den 6. maj 2019

Stilhed i det lille hjem

Bent startede på arbejde i går, og Silas var hjemme ved mormor og morfar og hygge, så herhjemme var der kun Niclas og jeg. Det var nu også meget hyggeligt... altså selvfølgelig var hundene også hjemme, men de lullede jo bare rundt og nød, at der ikke var en Silas, som jagtede dem rundt *haha*. 

Niclas og jeg var bl.a. ude og gå en tur. Det var jo dejligt vejr, så det var med at udnytte det. Lillemanden fik så også lige en lille lur, og så kunne mor her få lagt de bunker af vasketøj på plads, som lå ude i bryggerset og grinede af mig, hver gang jeg gik forbi. Men nu er det lagt på plads, så nu er der rent bord - indtil næste gang om ikke andet. 

Ved godt, bloggen bliver forsømt en del, men når man har børn, er der altså vigtigere ting ude i den virkelige verden frem for at sidde ved computeren når børnene er vågne, og om aftenen når de sover, ja så sidder moren også selv og halvsover inde i sofaen, så der er der heller ikke alverdens tid til rådighed. Så der bliver blogget, når der er tid til det.

For nu at snakke om noget helt andet, hvad i alverden sker der så for vejret for tiden. Nu havde vi jo lige vænnet os til menneskelige temperaturer og så kom der sgu sne forleden aften. Vi havde godt nok slukket for varmen omkring starten af april, men vi har så måtte tænde igen, for det blev simpelthen for koldt for ungerne, og jeg gider ikke flere syge børn lige nu, så der måtte skrues op igen. Men når det så er sagt, så skulle det gerne vende i løbet af næste uge igen, og så skulle vi gerne få skruet ned indtil efteråret igen.

Men derudover er der fuld fart over feltet herhjemme. Silas er endelig inde i en god rytme med vuggestuen, og om mindre end 1 måned skal Niclas starte i vuggestue (hvor bliver tiden af, kan slet ikke forstå min lille baby allerede er så gammel). Min barsel slutter så d. 27/6, så der er lige små 4 uger til at køre Niclas ind og vænne mig til at skulle aflevere ham hver dag. 




LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...