søndag den 19. maj 2019

Glæder mig til at få manden hjem

Som jeg tidligere har nævnt, så er Bent startet som afløser på genbrugspladsen, og det har i denne uge medført, at han har været på arbejde 8 timer torsdag, 5 timer fredag, 9 timer i går og 9 timer i dag. Og ja, kan godt mærke jeg er ved at være en anelse brugt.

Silas har de seneste nætter sovet max 3 timer sammenlagt pr nat, så der er ikke meget energi ved moren. Men sådan er det jo, og Bent tjener jo gode penge, når det er weekendvagter, og ja det er jo måden for ham at komme ind som fast mand, så selvfølgelig skal han da bare tage alle de vagter, han kan få - det har vi også snakket om.

De her dage, har han virkelig fået mange gode ting med hjem. De har 2 containere, hvor man kan sætte ting hen, som andre så må tage med hjem og få glæde af, så han har fået en sandkasse med hjem til mine forældre, vi har fået nye sofaer, jeg har fået en masse bøger, ungerne har fået en masse legetøj og ja, så har min bror fået en lænestol. Bent han ringede da også tidligere og sagde, han havde fået nogle forskellige ting med hjem i dag også, så det er jo ikke dårligt.

Silas og Niclas sover nu her... og det er helt underligt, der bare er RO over hele linien. Det eneste man kan høre lige nu, er mine fingre, der trykker på tastaturet... ja, det er med at nyde det, mens man nu kan. for så snart de begge er vågne, så er der fart over feltet igen. Indimellem kan det simpelthen overraske mig big time, hvor meget rod der egentlig kan være, når Silas har leget bare 5 minutter i stuen (og at dømme efter, hvad mine forældre siger, så har han det fra mig, for jeg var åbenbart på PRÆCIS samme måde, da jeg var lille). Men ja, den er nok lidt selvforskyldt, når de nu har så meget legetøj stående i stuen. 


Tror jeg vil gå ud og smøre mig en mad, så kan jeg måske nå at få lidt mad klar til Silas inden han står op, Niclas er godt tilfreds bare han kan spise noget af min leverpostejsmad.  

Kan være jeg får blogget lidt mere senere... men nu må vi se. Ellers må I have en rigtig god søndag derude bag skærmene. 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...