lørdag den 8. juni 2019

2 vuggestuebørn

Ja, i mandags var det altså så vidt, at Niclas skulle starte i vuggestue. Jeg havde virkelig frygtet den dag, fordi jeg lider lidt af en form for separationsangst, når det kommer til Niclas. 

Men det gik faktisk ret ok, så jeg er virkelig stolt af mig selv. Både Bent og jeg tog med hen i vuggestuen (det er samme vuggestue, som Silas går i, så de bliver afleveret samtidig om morgenen), og fik afleveret Silas inde på sin stue, og så gik vi ind på den anden stue, hvor Niclas skal være. Vi var derhenne en lille times tid, og så kunne vi godt mærke, at Niclas var ved at være træt. Han faldt også i søvn, da vi kom hjem. 

Niclas virker lige så glad for at være derhenne, som Silas er, så det er jo bare perfekt. Han var selv derhenne omkring 20 minutter torsdag, og i går var han der omkring 3 kvarter. Og ja, jeg ville da lyve, hvis jeg sagde jeg ikke savner ham, når han er væk. I mine øjne er han jo stadig min lille for tidligt fødte bandit. Samme følelse har jeg slet ikke haft med Silas, men ok han gik jo også hjemme ved mig til han var 16,5 måned, og Niclas er jo "kun" knap 11 måneder (knap 9 korrigeret), så der er jo også en væsentlig forskel der. 

Men når det så er sagt, så har jeg den bedste mavefornemmelse, når vi afleverer. Jeg er så glad for, at vi valgte netop den vuggestue til begge børn. Ja, Niclas kræver lidt mere, fordi han er for tidligt født, men det virker de til at have helt styr på derude, så det er virkelig betryggende. Nu skal vi bare have ham helt med, så han også snart kan kravle -det er sådan set det eneste, vi gerne vil prøve at opnå helt inden han bliver 1 år næste måned. Men om det så lader sig gøre, det er jo lige det. 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...