fredag den 20. september 2019

Den perfekte mor

Jeg er nu flere gange på nettet, stødt på udtrykket "Den perfekte mor", og hver gang sidder jeg og tænker "ja, men hvad er den perfekte mor? Hvad er det, der gør en mor perfekt?".

Og ved I hvad, det er i min optik, helt og holdent er definitionsspørgsmål. 

Er man den perfekte mor, fordi ens hjem skinner, og der ikke er så meget som en nullermand at spotte nogle steder. Der bliver serveret hjemmelavet mad hver eneste dag - selvfølgelig af økologiske råvarer. Ens børn har aldrig en plet på tøjet, når de bliver sendt ud af døren. Ja, det er man måske nok, men det er ikke nødvendigvis netop de ting, der skaber en perfekt mor. 

Herhjemme kan der altså godt findes nullermænd rundt omkring, og rengøringen er bestemt ikke en daglig opgave. Mine børn - og jeg selv for den sags skyld - kan godt komme i vuggestue med en enkelt plet på tøjet, for rent tøj 5 minutter før afgang, er altså ikke nødvendigvis ensbetydende med rent tøj 1 minut inden vi skal ud af døren. Ja, vi får indimellem pizza eller McDonalds mad. Mine børn spiser sand, hvis vi sidder ude og leger i sandkassen, og ved I hvad - de har ikke taget skade af det endnu. Og jeg synes bestemt ikke jeg er den perfekte mor - jeg laver også fejl - men jeg gør mit bedste, og det kendetegner - i min verden - en perfekt mor. Mine børn mangler ingenting, og de får al den kærlighed, som jeg kan give dem. Og indimellem er det vigtigere, at hygge sig med dem og ty til en gang mad fra grillen, fremfor at bruge 2 timer i køkkenet på at lave et fint overdådigt måltid. 

Jeg er så træt af, at der er nogle folk derude, som mener at man skal gøre dit, og man skal gøre dat, for at være en perfekt forælder - nej man skal ej. Langt de fleste (og nej, det er ikke alle) gør vitterligt deres bedste for at være en god forælder, og så længe man gør det, så kan andre ikke forlange mere. 

Alle er perfekte på hver deres måde - det uanset om du vejer 50 eller 100 kg, om du 
afleverer dit barn iført joggingtøj, eller om du afleverer dit barn iført en krigsmaling, som burde være en bytur værdig. Jeg lider selv af social angst, og samtidig har jeg en selvtillid, der kan ligge i hullet på en 1 krone, og jeg har virkelig tit følt mig som en fiasko, fordi jeg ikke lever op til det glansbillede, man ofte ser rundt på nettet af folk, som for nyligt er blevet forældre. Jeg snakkede endda også med en af sygeplejerskerne om det, da jeg havde fået Niclas og lå på neonatal. Jeg havde ikke sovet mere end 2 timer om natten, og brød grædende sammen overfor sygeplejersken, fordi det simpelthen bare blev for meget det hele. Hun sad længe og snakkede med mig, og hun fik mig til at forstå, at jeg VAR en god mor, for jeg var der for mit barn, og når Silas var på besøg, havde jeg også overskud til at være der for ham, så han ikke følte sig glemt. Jeg passede selv Niclas, og fik kun hjælp, når sonden skulle skiftes - alt andet klarede jeg selv. Og meget mod min vilje, tog sygeplejerskerne Niclas over på deres kontor om natten, så jeg kunne få noget søvn, for det mente de var af største nødvendighed for mig. 

Og selv om selvtilliden stadig på ingen måder er i top, så vil jeg alligevel tillade mig at sige, at jeg er den perfekte mor for mine børn. 


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...