tirsdag den 3. september 2019

Det rigtige valg

Jeg er mere end én gang blevet spurgt, hvorfor vi valgte vuggestue frem for dagpleje til Silas og Niclas, når der nu har været en del fokus på manglende omsorg fra pædagogerne i vuggestuerne, og en del af svaret er, at det føltes som det rigtige for os.

Vi snakkede med et par dagplejere til at starte med, for jeg var overbevist om, at det var netop DEN vej, vi skulle gå. Men vi ændrede alligevel mening. Ikke, at jeg ikke følte dagpleje var en god løsning, men det var bare ikke den helt rigtige for os.

Silas er en relativ stille dreng, og jeg var lidt nervøs for, om han ville isolere sig lidt i en dagpleje, hvor der måske "kun" var mellem  og  andre børn end ham, og hvor det måske ikke nødvendigvis var børn på alder med ham.

Vi snakkede som sagt med et par forskellige dagplejere, og der var ingen af dem, som 100% overbeviste mig om, at det var det rigtige for mit barn. Altså selvfølgelig lød det da rigtig tiltalende, og jeg vil på ingen måde tale negativt om dagplejere, men følte bare ikke det var det rigtige for os.

Vi havde så også forskellige muligheder, da vi havde besluttet os for vuggestue, og vi valgte så Børnehuset Broen her i Vamdrup. Der er vuggestue og børnehave under samme tag og den skole, hvor børnene skal gå fra 0.-3. klasse ligger lige umiddelbart i forlængelse af, så det hele er samlet, og der bliver derfor ikke så mange skift rundt til alle mulige forskellige steder, og de gør meget ud af, at de børn, som er på alder med hinanden, også kommer til at følges af. Fx er der 4 eller 5 børn, som er født omkring august, hvor Silas også er født, og de vil så nok komme til at følges videre fra vuggestuen. Derudover er de garanteret en plads i børnehaven, når de er skrevet op til vuggestuen, og det syntes vi var et kæmpe plus, og så skal de så ikke ud og møde en masse nye børn, når de kommer i børnehaven, for mange af dem, kender de jo allerede fra vuggestuen.

Ved Niclas var vi også meget i tvivl om, hvad vi skulle vælge, for han var jo født for tidligt, og da vi skulle skrive ham op, vidste vi jo ikke, hvordan hans udvikling ville blive, og om han ville være mærket af at være præmatur. Men vi tog chancen og skrev ham op i samme vuggestue som Silas, for så havde vi da i det mindste en plads til ham, og vi kunne jo altid ændre det, hvis det blev aktuelt.

Heldigvis viste det sig, at vores lille fighter var i stand til at klare det hele, og han klarer sig bare så fint i vuggestuen. Begge drenge er glade for at gå der, og hvis de endelig er lidt kede af det om morgenen, så har jeg stadig en god mavefornemmelse, når jeg går derfra, for jeg VED at pædagogerne tager sig godt af mine børn. Selv Niclas, som er en anelse bagud motorisk, tager de sig så godt af, og de hjælper på alle måder med de øvelser, som fysioterapeuten har givet os. Pædagogerne hjælper på alle de måder, de overhovedet kan. Og er der noget vi er i tvivl om, skal vi endelig bare komme og spørge. Pædagogerne har altid tid til at opdatere om dagens hændelser, når vi henter drengene.

Så jeg er helt 100% sikker på, at det valg vi traf ved at sende vores børn i vuggestue, er det helt rigtige. Jeg siger ikke, at det ikke også ville have vist sig, at være det rigtige at sende dem i dagpleje, og man skal helt sikkert gøre, hvad man selv føler for. Og det er jo tilladt at skifte, hvis man vælger det ene og senere finder ud af, at det er et helt forkert valg ☺

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...