onsdag den 6. januar 2021

Nyt år = ny chance

 Ja, så kom vi altså ind i 2021. Et nyt kapitel skal til og i gang, og med 2020 i mente, så kan det nærmest kun blive bedre. 

Med et nyt år, kommer også en ny chance for bloggen. Sidste år var på ingen måde et år, hvor jeg fik blogget særlig meget, og jeg var sådan lidt - skal jeg lukke den ned, eller skal jeg give den en chance mere - og ja, som I kan se, får den altså en chance mere. Så vil jeg prøve at se, om jeg ikke kan være lidt mere aktiv i det her år. 


Håber I have en rigtig god nytårsaften. Vi var herhjemme sammen med mine forældre og min bror, og vi havde en hyggelig aften, hvor en del foregik på drengenes præmisser. 

Niclas måtte overgive sig og sove ved 20 tiden, mens Silas holdt ud til klokken var omkring 21:45. Så tænkte jeg, at så måtte de da sove længe fredag morgen, men snydt igen. Men hvad pokker, det var jo også først i dag, at hverdagen begyndte igen, så det gik jo nok. 

Som Bent og jeg snakkede om en dag herhjemme, så kan vi virkelig ikke forstå, at det allerede er januar 2021. Det seneste år er gået sindssygt hurtigt, og ingen af os har følt, det har været efterår og jul. Altså selvfølgelig har vi haft pyntet op og sådan, men den der følelse af jul, som vi altid har haft, den har ikke på samme måde været til stede i december. Måske det har noget at gøre med, at 2020 på mange måder var et totalt surrealistisk år. 

Men nu er det som sagt 2021, og jeg synes da vi skal prøve at gøre, hvad vi kan for at det nye år bliver bedre end det sidste. 

Håber I alle er kommet godt ind i 2021. Og husk at passe godt på hinanden - kun sammen kan vi bekæmpe denne Corona virus. 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...